oprettet
18. august 2004
Siden
opdateret
15. marts 2006
Til forsiden
Til sporvogne
Kjøbenhavns Sporvei-Selskab
Så vidt det er muligt omtales de ansatte ved Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. Det kan dog kun blive en ufuldstændig liste:
Kusk nr. 1 Knud Olsen
Kusk nr. 4 Jens Andersen
Forholdene for de ansatte ved Kjøbenhavns Sporvei-Selskab tåler ingen sammenligning med dagens vilkår. I et festskrift beskrives forholdene i selskabets første år således:
Stationen paa Frederiksberg Runddel var et meget gammelt, lavt og straatækt Hus med smaa, tavlede Ruder. Selv om vi ikke er altfor godt vant med Hensyn til flere af vore Borgestuer nu, saa maa det dog i Sandhedens Interesse indrømmes, at de er herskabelige i Sammenligning med den, som her fandtes. Et lerstampet Gulv med store Huller. Spisebordet var nogle ru og snavsede Brædder, lagt hen over fire i Gulvet nedrammede Pæle, og herom nogle lige saa provisoriske Bænke. En styg Lugt af Hovsmørelse, Olie, Petroleum og Mug opfyldte det snavsede Rum og gjorde det uudholdeligt at aande derinde. Hytten brændte heldigvis ned en Sommernat i 1872.
Paa den Tid, da Kørselen foregik til Sct. Annæ Plads, bestod personalet af 8 Kuske og 8 Konduktører. Hestene var lejet hos forskellige Vognmænd i København. Kuskene maatte selv hente dem hos Ejerne om Morgenen og bringe dem hjem igen om Natten efter endt Kørsel, for derefter at gaa den ofte ret lange Vej til Hjemmet. Senere, da Aktieselskabet »Københavns Sporvejs Selskab« overtog Driften, blev Hestene indstaldede i Frederiksbergs Slots Stalde, indtil de nye Bygninger i Allégade blev færdige.
Lønnen var til at begynde mød 1 Rigsdaler om Dagen + 1 pCt. af det indkørte Beløb. En Tid efter Møntkonventionen, vistnok i 1877, blev den fastsat til 2 Kr. 33 Øre daglig + 1 pCt. af det indkørte. Arbejdstiden var almindeligvis 16 à 17 Timer daglig med hver 5. eller 6. Dag fri, men dette blev næsten aldrig overholdt, da der ret ofte var Sygdom iblandt Personalet, og dette skulde selv paa Fridagene forrette de syge Kammeraters Tjeneste. Rengøringen af Vognene paahvilede Konduktørerne.
Uniformeringen var under det engelske Selskab: Eenradet Uniformsjakke og for Konduktørernes Vedkommende flade Kasketter. Kuskene havde en rundpuldet Kasket af Jockey-Facon, men med Skygge baade for og bag og med Øreklapper til at knappe op i Pulden; desuden hørte der Gamascher til Uniformeringen, men disse brugtes sjældent. I Udstillingsaaret 1872 fik Kuskene udleveret lange Støvler og Konduktørerne graa Benklæder, vistnok dog mod et mindre Afdrag i Lønnen.
I Begyndelsen eksisterede der vistnok kun mundtlige Aftaler mellem Selskabet og de enkelte Funktionærer angaaende Tjenesteforholdet, der var at betragte som et ganske almindeligt Tvendeforhold, men senere udarbejdede den administrerende Direktør for Københavns Sporvejsselskab egenmægtig nogle Bestemmelser, som tryktes og uddeltes til Personalet. I Aaret 1880 meddelte han en saalydende:
som fortæller konduktøren i detaljer, hvordan han skal varetage sit arbejde, samt
Den faglige kamp havde i 1870'erne rørt på sig, men i første omgang blev det kun til en gensidig hjælpekasse oprettet i 1888, som ikke tog sig af løn- og arbejdsforhold, men kun af understøttelse ved sygdom og død.
Først i 1897 lykkedes det at få oprettet Sporvejs og Omnibusfunktionernes Organisation, og dermed også få mere ordnede løn- og arbejdsforhold.
Personalet i 1893.
Til toppen
Tilbage