Kjøbenhavns Sporvei-Selskab Kusk nr. 4 Jens Andersen
Kusk nr. 4 Jens Andersen med sønnen Valdemar Andersen, der blev konduktør med tjenestenummer 3 i Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. Foto anslået fra omkring 1895.
Ifølge folketællingen fra 1885 var Jens Andersen født omkring 1842 i Vanløse. På tidspunktet for folketællingen boede han i Kjøbenhavns Sporvei-Selskabs ejendom Allégade 21 i det nordre sidehus med hustruen Benedikte Andersen, født omkring 1841 i Falkenberg i Sverige. De havde børnene Ane Andersen, Johannes Andersen, Valdemar Andersen og Emilie Andersen.
Valdemar Andersen var født omkring 1872, og han blev senere konduktør i Kjøbenhavns Sporvei-Selskab.
|