Siden
oprettet
5. oktober 2002


Siden
opdateret
10. maj 2021

Til forsiden

Til aneoversigten

Skriv til mig

Niels Jensen Spliid



Søn af Jens Jensen Spliid og
Johanne Nielsdatter Spliid

Født: 17. juli 1798 i Randers

Døbt: 12. august 1798 i Skt. Mortens sogn, Randers

Skt. Mortens sogns kirkebog

Død: 26. februar 1865 i Holstebro (Kilde: kirkebogen)

Begravet: 6. marts 1865 i Holstebro kirke (Kilde: kirkebogen)

Sylvias bog
Notater om bedsteforældrenes fødsel og død indført i lille bog tilhørende barnebarnet Sylvia Spliid, datter af Peter Flindt Spliid.

Stilling: Skræddermester

Gift: Gertrud Marie Petersen 13. december 1833 i Holstebro kirke (Kilde: kirkebogen)
Som forlovere nævnes farver Alrum og sadelmager Svenningsen.

Børn:
Jens Andersen Spliid
Født: 22. maj 1835 i Holstebro

Nielsine Marie Spliid
Født: 9. februar 1837 i Holstebro

Andreas Petersen Spliid
Født: 9. september 1839 i Holstebro

Johanne Kristine Petrine Spliid
Født: 30. oktober 1841 i Holstebro

Peter Flindt Spliid
Født: 23. november 1843 i Holstebro

Carl Emil Spliid
Født: 11. juni 1846 i Holstebro

Niels Jensen Spliid
Født: 6. august 1848 i Holstebro

Edel Kirstine Elise Spliid
Født: 31. maj 1851 i Holstebro



Niels Jensen Spliid vokser op i Randers, hvor faderen også er skrædder. Ved folketællingen i 1801 bor han hos forældrene i Trangstræde 278. Efter udstået læretid og svendeprøve flytter han til Holstebro, hvor han løser borgerskab og nedsætter sig som skræddermester i 1831.

Borgerskabsindførsel
Niels Jensen Spliids indførsel i protokol over borgere i Holstebro Købstad.

To år efter, i 1833, bliver han gift, og ved folketællingen i 1834 bor den nystiftede familie i Vestergade 93. Hos det nygifte, men stadig barnløse par bor også den 18-årige læredreng Christian Nielsen.

Parrets første søn Jens fødes året efter, men bliver sat i pleje hos Niels Jensen Spliids forældre i Randers, uvist af hvilken grund. Jens optræder ikke i de følgende folketællinger hos forældrene i Holstebro.

Ved folketællingen i 1840 er parret flyttet til Sønderlandsgade - eller Søndergade, som det hedder i dag. Her bliver de boende, indtil Niels Jensen Spliids død i 1865 af et broktilfælde.

De får en stor børneflok, selv om Niels Jensen Spliid først bliver gift som 35-årig. Han er nået at blive 53 år, da den sidste datter fødes.

I alle årene bor et eller flere børn hjemme, og kun ved en enkelt folketælling er der også nævnt en tjenestepige i husstanden.


Sct. Mortens kirke i Randers hvor Niels Jensen Spliid bliver døbt. Udateret postkort.

Holstebro 1859
Kort over Holstebro 1859. Nederst ses Søndergade med det karakteristiske trekantede torv.

Søndergade 1905
Søndergade fotograferet i 1905. Selv om Niels Jensen Spliid var død 40 år inden, har gadebilledet sandsynligvis ikke ændret sig synderligt.

Søndergade
Søndergade i en anden vinkel på et udateret fotografi, men formentlig for kort efter år 1900.


Niels Jensen Spliids dødsannonce indrykket i Holstebro Avis og Avertissementstidende 2. marts 1865 af enken Gertrud Marie Pedersen.


Holstebro kirke hvor Niels Jensen Spliid bliver gift og begravet. Udateret postkort.
Til forsiden

Til aneoversigten

Til toppen

Write me