Siden
oprettet
2. april 2016


Siden
opdateret
2. april 2016

Til forsiden

Til sporvogne

Tilbage

Københavns Sporveje

I 1981 udgav Sporvognsfunktionærernes Organisations fagblad Sporvognen en række historiske blade, der omfattede årene 1945-80. Blandt artiklerne var der også erindringer fra nogle af linjerne, herunder fra linje 9.



December dag på linie 9
Fra en forhenværende vognstyrer på den tidligere Sundby remise har vi modtaget følgende beretning om en travl december dag i begyndelsen af halvtredserne.

Tirsdag d. 3/12., linie 9, 2. hold med start fra Sundby remise kl. 6.02-8.45 - middag fra 8.45 til 15.40, sluttid, Skånegade kl. 18.45.

Som vi plejede, mødte vognstyrer, konduktør og bivognsmand altid i god tid før afgangen. Da det havde sneet voldsomt hele natten, var der noget at se frem til, bl.a. en stærk tilstrømning af publikum. 5 minutter før afgang gik vognstyreren ned for at finde det vogntog, vi skulle køre med, efter først at have fået opgivet vognnummeret ved udlevering af køretabel på trafikkontoret, som samtidig fik at vide, at alle mand var mødt.

Før afgang fra remisen skulle vognstyreren sikre sig, at vognen var klar til afgang, det bestod i at efterse, om skinnebremsen var i orden, om motor- og bivogn var koblet ordentligt sammen med kobbeljern osv-. Samtidig skulle han se, om der var grus i gruskasserne (til opbremsninger), om der var salt i saltbøssen. Saltet var der meget brug for sådan en dag med frostgrader. Med en lille tot twist med salt kunne frontruden og sidespejlene holdes isfri.

Da der lå høj sne i gaderne, måtte han også efterprøve sneskraberen. Håndtaget sad lige ved siden af strømfordeleren og skulle tvinges nedaf, således at skraberen gik ned i sporene. Når vi kom kørende i sådan et vejr, stod sneen fra gaden ud til siderne foran motorvognen.

Før udkørslen fra remisen skulle man også kontrollere værktøjskassen. Der skulle bl.a. være hammer, en spidsmejsel og en træklemme, noget større end en almindelig tøjklemme.

Hammeren blev brugt sammen med mejslen til at slå maskinbolte fra vognene op af sporet. Det skete tit, at en bolt kilede sig fast i sporet. Så fik vognstyreren en krone for at pille den op og aflevere den på kontoret. Mod en rapport om findested naturligvis.

Kronen blev gerne omsat i en "grøn" (snaps), der blev købt i folkelokalet og delt mellem os alle tre. Senere blev ordningen med optagne bolte afskaffet. På grund af ændringer i beværterloven af 15/3-1939 blev også salg af stærke drikke forbudt i Marketenderiet.

Tøjklemmen skulle bruges ved ledningsnedfald. På den måde at vognstyreren skulle sætte klemmen om ledningen og føre den tre gange ned i sporet. Så blev strømmen kortsluttet på el-værket og kunne først åbnes igen, når fejlen var rettet, og Sporvejene gav ordre dertil.

Når så vognen var skiltet rigtigt. Enten - Slotskroen - Skånegade - Sundby Remise, startede vi.

Allerede ved udkørslen stod publikum og ventede. De fleste skal op i motorvognen, for her er dejlig varme og polstrede skindsæder - vognstyreren har sikret sig, at ingen kan gå fra forperronen ind i vognen; han har jo lige gjort klar, så han ikke får dug på frontruden.

Bivognen ser kold ud med sine frosne vinduer, her er ingen varme, og så er der træsæder - nogel bivogne havde sæder på langs, andre på tværs. I bivognen kan man få sig en morgensmøg. På motorvognen kan det kun ske på for- og bagpåerronen, og der står ikke mange sådan en frostkold dag.

Vi ruller ind ad Amagerbrogade og gennem Torvegade til Christianshavns Torv. Her står alle B&W folkene af, og vi kører videre til den gamle Knippelsbro.

Ved kørsel over broen gik køretråden så lavt, at trolleystangen lå næsten vandret; når vi så kom fri af broen, kom køretråden atter i normal højde, men det kunne ske, at trolleysnoren hang fast i et af de store linieskilte, som så røg på gaden med et brag. Det kunne også ske for os uheldige, at trolleysnoren knækkede; i så tilfælde måtte én af sjakket på taget og splejse enderne sammen. Det var et værre arbejde at stå på taget og rode med den snor. Men det skulle laves - og af os, ellers kunne vi ikke komme videre.

Da det var i orden, fortsatte vi over Børsbroen, Holmens Kanal, Bredgade og Esplanaden, Østerport, Østbanegade, Strandboulevarden og Århusgade remise. Her kom en remisearbejder og sørgede for, at vi fik en ny snor påsat.

Når vi holdt ved stoppestederne, skulle vognstyreren spænde sin håndbremse, og det samme når vi holdt ved endestationen. Den var det eneste, der holdt vogntoget, og tit skete det, at drengene listede op i vognen og pillede ved håndbremsen, så den begyndte at rulle. Heldigvis skete der sjældent noget, men vi måtte fare op og standse vognen.

På grund af vores lille uheld på Knippelsbro, er vi kommet efter en linie 18, der således blev "fortriller" og tog det store slæb, da den drejede fra Østerbrogade. Ikke fordi der ikke var folk på Nørrebro, men ligesom i dag, ville folk helst op i den forreste vogn. Efter Jagtvej rullede vi ad Falkoner Allé, Allégade, Pile Allé til Roskildevej. Så kørte vi ikke længere.

For at komme tilbage skal vi køre over Roskildevej og bakke ind i Roskildevej. Bivognsmanden løber frem foran vognen og henter skiftestangen, vender sporskiftet. Motorvognsmanden skifter trolleystangen, så vognen kan bakke. Men før dette skal bivognsmanden fløjte, for at vise at der er fri passage.

Tit sker det, at vognen kørte, inden der var fløjtet, og en bil var kommet til at holde på sporet med det resultat, at den blev godt bulet. Det har kostet KS mange penge, så senere flyttede man endestationen til Kammasvej og derefter til Toftegårds Plads.

På vejen tilbage startede vi fra Roskildevej og kørte samme vej tilbage og sluttede i Sundby remise kl. 8.45. Så skulle vi møde igen kl. 15.40 og slutte igen i Skånegade kl. 18.45.

Det var en delt tjeneste, hvor KS lagde beslag på os i tretten timer. Nu har vi heldigvis fået forbedret vores arbejdsforhold betydeligt, men der er stadig meget at kæmpe for.

Et anonymt sjak ved et vogntog på linje 9. Udateret foto.
Til forsiden

Til sporvogne

Til toppen

Tilbage