Siden oprettet 6. november 2002 Siden opdateret 6. november 2002 Tilbage |
Rasmus Peter Daugstrup
Den socialdemokratiske gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. Rasmus Peter Daugstrup nr. 2 øverst fra venstre.
Borgerrepræsentationen "Et smerteligt Tab bragte denne Sommer (1898) Socialdemokratiet idet P. Holm - der var valgt til Næstformand i Borgerrepræsentationen - benyttede sin Viden om Kommunens påtænkte Grunderhvervelser i Brøndshøj Sogn til private Spekulationer. Han blev arresteret, men døde, syg og nedtrykt af Græmmelse, den 26. September, inden der faldt Dom i Sagen. Socialdemokratiet gik mærkværdig uskadt ud af denne Katastrofe. Ved Landsthingsvalgene i Efteraaret holdt det alle sine Kredse i København og hævdede sine to Pladser i Landsthinget, hvor P. Knudsens ledige Mandat overgik til Mundberg. Paa Sjælland og i Østjylland vandt Partiet mange Valgmandspladser og vilde have erobret et Landsthingsmand for Sjælland, dersom Venstre havde føjet sit Mindretal af overskydende Stemmer til Socialdemokratiets 33 Valgmandsstemmer, hvad Alberti og hans Meningsfæller imidlertid forhindrede. Ved Udfyldningsvalget i Københavns 5te Kreds valgtes Borgbjerg med samme Flertal som P. Holm den 5te April. Og ved Borgerrepræsentantvalgene næste Foraar opstillede Højre ikke en gang Modkandidater mod Demokratiets liste. Jensen, Klausen, Trier, Marstrand, Philipsen og Thomsen (Holdet fra 1893), hvortil som ny Mand i Holms Sted kom Skomager R.P. Daugstrup, valgtes enstemmigt med 10.000 Stemmer." (Kilde: C.E. Jensen og F.J. Borgbjerg: Socialdemokratiets Aarhundrede, II bind, A. Christiansens Forlag, København 1904, p. 532)
Det første forretningsudvalg i Arbejdernes Livsforsikring. Rasmus Peter Daugstrup t.h. Udateret foto.
Arbejdernes Livsforsikring I 1896 stiftedes "Dansk Folkeforsikring" og dermed indførtes her i Landet den Forsikringsart, som kaldes "Folkeforsikring", d.v.s. Livsforsikring med ugentlig Præmiebetaling. I England og Amerika havde "Folkeforsikringen" allerede gaaet sin Sejrsgang, og her iLandet fandt den ligeledes livlig Tilslutning. Ikke alene den ugentlige Præmiebetaling, som med et Slag bevirkede, at Arbejderklassen blev delagtiggjort i Livsforsikringens Goder, men ogsaa den almindelige Gennembrudsperiode, som Fagforeningerne havde i Midten og Slutningen af Halvfemserne, og ved hvilken Arbejderne fik Raad til at lade sig livsforsikre, og naturligvis ogsaa den storstilede og energiske Agitation, hvormed Sagen gennemførtes, bevirkede, at Folkeforsikringstanken i Løbet af kort Tid slog Rod i den danske Arbejderstand som i de store Indfustrilande tilforn. Da Forsikringsselskabet "Tryg", der alle sine Dage har ført en ret utryg Tilværelse, saa, hvor godt det gik med "Dansk Folkeforsikring", slog den sig ogsaa paa ugentlig Præmiebetaling, og der opstod da en voldsom Konkurrence mellem disse to Selskaber. Herunder henvendte "Tryg" sig til de københavnske Sygekassers Fællesrepræsentation for at faa Sygekassernes Tillidsmænd som Agenter for Selskabet. - Øjeblikkelig kom "Dansk Folkeforsikring" med samme Tilbud, ikke alene til Sygekasserne, men ogsaa til De samvirkende Fagforbund. Fagforeningerne og Sygekasserne nedsatte nu et Fællesudvalg - det var ved Aahundred-Skiftet - bestaaende af Skomager R.P. Daugstrup, Smed Vald. Olsen og Snedker N.P. Christensen, som i en Aarrække var Formand for "De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation", til at undersøge, om Fagforeningerne og Sygekasserne overhovedet kunde være tjent med et Samarbejde med noget af de nævnte Livsforsikringsselskaber. Ved undersøgelsen viste det sig hurtigt, at Selskaberne lagde mere an paa stor Tilgang end paa at konsolidere sig, saa de var i stand til at opfylde deres Forpligtelser overfor de Forsikrede - det var, før vi fik Livsforsikringsloven - idet disse to Selskaber brugte omkring Halvdelen af de indkomne Præmier til Administration, Agitation, Reklame o.s.v. Under disse Omstændigheder vilde Fagforeningerne og Sygekasserne selvsagt ikke lege med, og det besluttedes da, at Arbejderne skulde forsøge at oprette deres eget Livsforsikringsselskab. Det undersøgende Udvalg fik den Opgave at udarbejde Statutter og Tariffer og fik hertil den nødvendige sagkyndige Assistance. I Løbet af et halvt Aars Tid var man klar til at indbyde Fagforeningerne og Sygekasserne til Aktietegning, og denne blev da ogsaa paabegyndt - men stoppede op af Mangel paa Tilslutning. Statutterne forudsatte en Aktiekapital på 100.000 Kr. med 1/3 Indbetaling straks og med Forskrivning paa de 2/3, men man fik kun tegnet 32.000 Kr., altsaa kun ca. 1/3 af den tilsigtede Kapital. Paa denne maade gik det altsaa ikke. Flertallet af Foreningerne fandt, at dette Projekt var lidt vidtløftigt at indlade sig paa, og frygtede, at Partiet ikke havde Mænd til at føre Sagen igennem, og Hundrede Tusinde Kroner var mange Penge den Gang. Men saa fik Udvalget fat i en anden Ende. Der kom nemlig Tilbud fra "Statsanstalten for Livsforsikring" om Forhandling om Oprettelsen af Selskabet og Virksomheden baseret på Genforsikring af alle Forsikringer i Statsanstalten. Og saa gik det. Som med et Slag forvandledes Foreningernes Skepsis til Velvilje. Naar selve Statsanstalten stod bag med Raad og Daad, Sagkundskab og de Hundrede Millioner oven i Købet, saa var man ikke bange længere, og saa kunde Udvalget faa Aktiekapital i brede Baner. Men ved Genforsikringen behøvede man ikke den store Kapital, idet al Risiko jo lagdes over paa Statsanstalten. Man blev derfor staaende ved en Aktiekapital på 15.000 Kr., som til Gengæld skulde indbetales fuldtud, idet den skulle bruges til Driftskapital. Den 8. Oktober 1903 afholdtes konstituerende Generalforsamling, hvor Formanden for Udvalget, Vald. Olsen, bød Velkommen og oplæste Navnene paa de Foreninger, der havde tegnet og indbetalt Aktekapitalen. R.P. Daugstrup var dirigent, og det vedtoges at vælge det i Statutterne forudsatte Repræsentantskab på 20 Medlemmer og begynde Virksomheden snarest. Den 15. s. M. afholdt Repræsentantskabet sit første Møde, ved hvilket P. Knudsen valgtes til Selskabets Formand, Vald. Olsen til Forretningsfører og til Forretningsudvalg: R.P. Daugstrup, Will. P. Arup og Snedker N.P. Christensen. Den 3. December begyndte Selskabet sin Virksomhed, og den 7. s. M. tegnedes den første Forsikring. Selskabets første Kontor blev i "Social-Demokratens"s bygning, Nørre Farimagsgade 47, 3. Sal, hvor man havde til Huse til første 6 Aar. I de senere forløbne 11 Aar har Selskabets Hovedkontor været paa Dosseringen 4, 2. Sal. Selskabets første Formand, gamle P. Knudsen, som viste en aldrig svigtende Interesse for Selskabets Trivsel, er "gaaet heden" og erstattet med Th. Stauning. - To af Forretningsudvalgets Medlemmer, R.P. Daugstrup og Snedker N.P. Christensen, er ogsaa døde og erstattet med Raadmand Fr. Andersen og Væver J.J. Møller." (Kilde: Det danske Socialdemokratis Historie fra 1871 til 1921, ved E. Wiinblad og Alsing Andersen, Socialdemokratiets Forlag Fremad, København 1921, p. 322-24) |
Til toppen
Fotogalleri 1 Fotogalleri 3 Fotogalleri 4 Tilbage |