oprettet
13. april 2005
Siden
opdateret
13. april 2005
Tilbage
Rasmus Peter Daugstrup
(Nedenstående er uddrag fra Festskriftet for Dansk Skotøjsarbejder Forbund i anledning af 25 års jubilæet i 1910. R.P. Daugstrups rolle i den faglige kamp nævnes flere gange.)
Af de i Forbundets Arkiv opbevarede Protokoller fremgaar kun, at "Skomagersvendeforeningen", Mandag den 13. April 1885 afholdt Generalforsamling i Salonen Vega København, hvor der under Punkt 3 paa Dagsordenen vedtoges følgende Resolution:
Det overlades til den nyvalgte Bestyrelse at vælge en Mand af sin Midte til at foretage en Agitationsrejse i Provinserne og at afholde de nødvendige Udgifter hertil af Kassens Midler.
Der tilføjes derefter: Det vedtoges endvidere, at Forbundet træder i Kraft til 1. Maj.
Af Referatet fra Generalforsamlingen fremgaar at S. L. Lunde paa denne valgtes til Forretningsfører, og han maa saaledes betragtes som Forbundets første Forretningsfører. Han fratraadte imidlertid allerede denne Stilling paa en Generalforsamling den 13. Juni s. A. Først den 17. August valgtes en ny Forretningsfører nemlig J. Lindberg, der siden Lundes Fratræden havde været konstitueret af Bestyrelsen. Det vedtoges at nedsætte Forretningsførerens Løn der hidtil havde været 10 Kr. ugl. til 15 Kr. mdl. Paa dette Tidspunkt eksisterede der Fagforeninger af Skomagere i Aarhus, Odense, Randers og Aalborg; men kun Fagforeningen i Aarhus sluttede sig med det samme til Forbundet, som altsaa det første Aar kun bestod af 2 Afdelinger. Næste Aar 1886 slutter sig imidlertid 6 Afdelinger til Forbundet, som dog endnu havde mange forskellige Vanskeligheder at kæmpe imod, saa Rammerne og Virkeplanen for Skomagersvendenes Forbund som egentlig Landsorganisation sikkert ikke kan siges at være dannet før ved Forbundets første Kongres, som afholdtes i København d. 14.-16. August 1887. Denne Kongres talte 15 Deltagere 7 fra København og 1 fra hver af følgende 8 Provinsafdelinger: Aarhus, Aalborg, Fredericia, Horsens, Odense, Helsingør, Næstved og Roskilde.
Kongressen havde en meget fyldig Dagsorden, og naar man blev færdig med Behandlingen af denne, skete det nærmest ved at udsætte Behandlingen af de fleste Punkter paa Dagsordenen til næste Kongres. Denne Skæbne delte saaledes følgende Sager: Forslag om Oprettelse af et Arbejdsanvisningskontor, Forslag om Udgivelse af et Fagblad, Forslag om Understøttelseskassens Centralisation og Forslag om Afskaffelse af Akkordarbejde og Indførelse af Timeløn. Angaaende det sidste Forslag vedtoges en Resolution, der udtaler Sympathi for, at man i Afdelingerne arbejder i denne Retning.
Paa Kongressen vedtoges imidlertid Love for Forbundet, dog vedtoges det at udsætte Vedtagelsen af Bestemmelserne om Forbundets Formaal, til næste Kongres. Det vedtoges at Afdelingerne til Forbundet svarer et Kontigent af 30 Øre Kvartalet pr. Medlem.
Angaaende Afskaffelsen af Hjemmearbejdet og Søndagsarbejdet samt angaaende Lærlingeforhold og Toldspørgsmaal vedtoges det at indgive Andragende til Ministeriet. Det vedtoges at arbejde hen til Udarbejdelsen af en Lønstatistik. Ligeledes vedtoges det fra 1. Oktober 1887 at indføre Medlemsbøger i Stedet for Medlemskort. Det vedtoges ogsaa at Afdelingerne skulde arbejde for Oprettelsen af Voldgiftsretter, da man mente, at mange Strejker derved kunde undgaas. Det vedtoges at fastsætte Lønnen for Sekretæren (Forretningsføreren) til 15 Kr. mdl. Der valgtes en Overbestyrelse paa 5 Medlemmer. Hertil valgtes J. Lindberg, F. Andersen, R. P. Daugstrup, J. P. Magnussen og Honoré. Overbestyrelsen valgte derefter R. P. Daugstrup til Sekretær (Forretningsfører).
Det vedtoges at afholde en Kongres i København samtidig med den skandinaviske Kongres 1888.
Den første Lønbevægelse, som den nye Hovedbestyrelse havde med at gøre var en Strejke i Roskilde. Svendene havde nedlagt Arbejdet (uden Overbestyrelsens Sanktion) for at gennemføre Afskaffelsen af Betaling for Sysager og Værkstedsplads (65 Øre ugl.). Efter ca. 14 Dages Kamp lykkedes det at faa Striden bilagt ved et Kompromis. Det vedtoges, at indtil 1. April 1888 skulde der betales 35 Øre ugl" derefter skulde al Betaling falde bort. Den næste Strejke fandt Sted i København og fik sin Afslutning ved følgende
Voldgiftskendelse:
I Henhold til den Arbejdsnedlæggelse, der har fundet Sted hos Skomagermester H. C. Nielsen, Larsbjørnstræde blev der nedsat en Voldgiftsret, som skulde søge at ordne Forholdene paa bedste Maade. Voldgiftsretten, som kom til at bestaa af Undertegnede, samledes Søndag d. 6. November og besluttede at fremsætte følgende Priskurant: Herrebunde syede enkelt Saal 3 Kr. 25 Øre, dobbelt Saal 3 Kr. 50 Øre, pløkkede 3 Kr. Damebunde 2 Kr. 35 Øre, dobbelt Saal 2 Kr. 50 Øre. Med Hensyn til det egentlige Stridsspørgsmaal, Aftrækning paa Butiksarbejde finder Voldgiftsretten dette fuldstændig forkastelig og maa det være Svendene ligegyldig, om Arbejdet er bestilt eller ej. København den 6. November 1887.
A. Hansen, C. V. Fulbius, P. Hansen R. P. Daugstrup, J. Lindberg, H. Honoré Th. Gelardi.
Ogsaa ved flere andre Lejligheder blev i den nærmeste Tid Voldgiftsretten brugt til Afslutning af Stridigheder og Arbejdsnedlæggelser. Forøvrigt blev denne Periode, altsaa tiden indtil næste Kongres, August 1888, nærmest brugt til Agitation i Provinserne. Ved et Overbestyrelsesmøde den 10. Maj vedtoges det at bruge Størstedelen af den tilstedeværende Kassebeholdning 200 Kr. til Agitationsrejse i Provinserne. Hertil valgtes H. Honoré og F. Andersen, og det viser sig ogsaa af senere Beretninger at disse Rejser har baaret god Frugt. Ligeledes gennemførtes Minimumspriskuranten i København i Foraaret 1888. Tillige maa det nævnes, at der den 28. December 1887 optoges en særlig Afdeling for Fabriksarbejdere i København, som dog i 1890 sluttede sig sammen med Haandarbejdernes Afdeling.
Vi skal nu gaa over til at omtale Forbundets næste Kongres.
Mandag den 20. August 1888 afholde Forbundet sin 2. Kongres i København: Der var mødt 16 Delegerede fra 12 Afdelinger samt Overbestyrelsens 5 Medlemmer.
Blandt de vigtigste Punkter paa Dagsordenen var Statistikken. Det vedtoges at indføre skematiske Bøger fra 1. Jan. 1889, og af al Kraft at virke for Tilvejebringelsen af statistiske Oplysninger over Arbejdsforholdene i vort Fag for derigennem at udarbejde en fuldstændig Arbejderstatistik. Angaaende Voldgiftsretter førtes ligeledes en udførlig Diskussion under hvilken det oplystes, at man i Københavns Afdeling af 8 Sager havde vundet de 7. Der vedtoges en Resolution, der anbefaler Oprettelsen af en Voldgiftsret i hver Afdeling. Ligeledes vedtoges det at arbejde hen til Oprettelse af Arbejdsanvisningskontorer i de forskellige Afdelinger. Det vedtoges at søge et Fagblad oprettet saa hurtig som mulig. Det overlodes til Overbestyrelsen sammen med et Udvalg paa 3 Medlemmer af de Provinsdelegerede at ordne det fornødne i saa Henseende. Angaaende Hjemmearbejdets Afskaffelse vedtoges følgende Resolution:
1. Hjemmearbejdet er baade i sanitær og i økonomisk Henseende til Skade for vort Fag, Der bør derfor fra Forbundets Side gøres alt, hvad der formaas for at faa det afskaffet.
2. Alt Hjemmearbejde for Fabrikanter eller Mestre bør forbydes ved Lov.
Med Hensyn til Lærlingeforholdene vedtoges følgende Resolution: Lærlingeforholdet søges afskaffet som Privatinstitution og Lærlingene uddannedes paa Fagskoler oprettede og drevne af Staten under Kontrol af Svendenes Organisationer. Det vedtoges efter en længere Diskussion at overlade til Overbestyrelsen at søge en Rejseunderstøttelseskasse oprettet for Forbundets Medlemmer, indtil der foreligger en tilfredsstillende Ordning af disse Forhold fra de samvirkende Fagforeninger.
Til Slutning vedtoges det at afholde næste Kongres 1890 i Aarhus.
Til Forretningsfører valgtes H. Honore. Til Medlemmer af Overbestyrelsen: F. Andersen, J. P. Magnussen, B. P. Jønsson og J. Lindberg. Lønnen for Forretningsføreren fastsattes til 20 Kr. mdl.
Efter denne Kongres er der en enkelt Sag, der næsten udelukkende i lang Tid lægger Beslag paa Ledelsens Interesse og Arbejdskraft nemlig Strejken hos Heegaard paa Kongens Nytorv, København. Strejken erklæredes den 10. September 1888, efter at man forgæves havde forsøgt at faa en Forhandling i Stand. Anledning til Konflikten var at Heegaard betalte langt under Priskuranten, trods det at han ved dens Forelæggelse meget højtidedelig havde givet Bestyrelsen sit Æresord paa at vilde betale efter den. Denne Kamp vakte betydelig offentlig Opmærksomhed og er en af de Strejker, der endnu huskes bedst ikke alene inden for vort Fag, men overalt i Arbejderkredse. Grunden hertil er særlig den brutale Maade, som Politiet optraadte paa. Det lykkedes nemlig Heegaard at hverve ikke saa faa Skruebrækkere og den 14. September kom det til et Slagsmaal mellem disse og nogle af de Strejkende. Skruebrækkerne anmeldte de Strejkende for at have overfaldet dem og Politiet foretog en Massearrestation blandt disse. Ligeledes blev saavel Lindberg som Daugstrup arresteret; men da de slet ikke havde været nærværende ved Bataillen, maatte man dog tilsidst frikende og løslade dem.
Lindberg havde imidlertid, begrundet paa at en Skruebrækker havde aflagt falsk Ed imod ham, maattet døje 6 Ugers Arrest og maatte prøve saavel "Skabene" som "Salatfadet".
Politiet var i det hele taget Heegaards trofaste Allierede. Hele Kongens Nytorv blev blokeret for Skomagere, og blandt andet blev et Medlem Per Anderson arresteret, fordi han ikke gengældte en Skruebrækkers Hilsen. Da han ikke havde begaaet anden Forbrydelse slap han med at blive udvist af Landet.
Ligeledes nedlagde Kongens Foged Forbud mod at Socialdemokraten eller Fagbladet omtalte Strejken. Politiets brutale Fremfærd vakte selvfølgelig stor Forbitrelse i Arbejderkredse og der holdtes et stort offentlig Møde paa Sortedamslund, hvor man protesterede mod Politiets vilkaarlige Optræden.
Ligeledes afholdt Forbundet offentlig Møde i Rømersgade 22, Festsalen med følgende Dagsorden: Fagets Stilling med Henblik paa Konflikten hos Heegaard. Bestyrelsen for Lauget var indbudt og saavel Oldermanden, A. Hansen, som flere andre Mestre havde Ordet for at udtale deres Sympathi for Svendenes Kamp. Sluttelig vedtoges følgende Resolution: De forsamlede Mestre og Svende udtaler: "I Betragtning af, at det er i hele Fagets Interesse, at Arbejdslønnen ikke trykkes yderligere ned, tilsiger Forsamlingen Svendene sin fulde Sympathi i den Kamp, som de for Tiden fører, ligesom Forsamlingen opfordrer saa vel Skomagerlauget som Forbundet til af al Kraft at virke for at faa saa gode Arbejdsforhold indført i Faget som vel muligt".
Trods det at Kampen endnu i lang Tid førtes mod Heegaard ad forskellige Veje, maatte den dog tilsidst opgives, da det viste sig, at det endnu paa den Tid var mulig for en Mand som Heegaard at faa et i alt Fald nogenlunde tilstrækkelig Antal Skruebrækkere. Arbejderne manglede endnu den Klassebevidsthed og Solidaritetsfølelse, som det dog heldigvis i Løbet af faa Aar lykkedes Kapitalisterne at bibringe dem. 1888 gennemførtes ved Forhandling den første Fabrikspriskurant i København og i Perioden indtil næste Kongres 1890 gennemførtes en Mængde Priskuranter omkring i Provinserne gennemgaaende uden Konflikt. Tillige maa det nævnes, at i 1890 udgav Hovedbestyrelsen et Agitationsskrift for Normalarbejdsdagen i 5000 Eksemplarer. April 1890 gennemførtes en forbedret Priskurant for Fabrikkerne.
Den 24. August afholdtes vor 3. Kongres paa Hotel Rosen i Aarhus. Der var mødt 16 Delegerede, som repræsenterede 14 Afdelinger og desuden Overbestyrelsens 5 Medlemmer.
Følgende Afdelinger var repræsenterede: Ringsted, Roskilde, Helsingør, Randers, Esbjerg, Næstved, Kolding, Aarhus, Vejle, Odense, Horsens og Viborg samt begge Afdelinger i København.
Paa denne Kongres blev det vedtaget at udgive et Fagblad en Gang maanedlig. Det fastsloges, at dets Indhold særlig skulde bestaa af Artikler om socialøkonomiske Spørgsmaal, Artikler i Organisatorisk Retning, samt Meddelelser om hvad der bliver vedtaget i de forskellige Afdelinger, og om Lønningsforhold saavel i Ind- som Udland. Tillige Oplysning om, hvad der fremkommer af Nyhed og Interesse paa det faglige Omraade.
Det vedtoges at arbejde for Hjemmearbejdets Afskaffelse særlig ved at sætte sig i Forbindelse med andre Fag, hvor Hjemmearbejdet er fremherskende og sammen med disse at indgive Andragende til Rigsdagen om Hjemmearbejdets Afskaffelse. Som der. første spæde Spire til et af vor Organisations vigtigste Arbejdsfelter maa det endelig nævnes, at Rejseunderstøttelseskassen startedes paa denne Kongres; den blev dog ikke gjordt obligatorisk, det var en frivillig Sag for de forskellige Medlemmer, hvor vidt man vilde slutte sig til Kassen eller ej. Kontingentet fastsattes til 25 Øre om Maaneden og Understøttelsen til 1 Kr. 50 Ø. i hver Afdeling. Kontingentet til Hovedkassen forhøjedes til 15 Øre maanedlig.
Til Overbestyrelse valgtes: H. Honoré, Forretningsfører, F. Andersen, Lindberg, Daugstrup og P. Magnussen.
(Herefter nævnes R.P. Daugstrup ikke længere i jubilumsskriftet)
Fotogalleri 2
Fotogalleri 3
Fotogalleri 4
Tilbage