Siden oprettet 3. november 2002 Siden opdateret 15. januar 2024 Til forsiden Til aneoversigten Skriv til mig |
Kirsten LarsdatterDatter af Lars Jeppesen og Ellen Jensdatter Født: 1732 i Yderby, Odden sogn, Ods herred, Holbæk amt Døbt: 16. november 1732 i Odden kirke, Ods herred, Holbæk amt Død: Maj 1801 i Kongstrup, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Begravet: 1. juni 1801 i Sejerø kirke, Skippinge herred, Holbæk amt Gift 1: Hans Christensen 28. september 1755 i Sejerø kirke, Skippinge herred, Holbæk amt Børn: Peder Hansen Født: juli 1756 i Kongstrup, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Ellen Hansdatter Født: marts 1760 i Kongstrup, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Christen Hansen Født: juni 1762 i Kongstrup, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Gift 2: Peder Christensen 25. marts 1767 i Sejerø kirke, Skippinge herred, Holbæk amt Børn: Mette Pedersdatter Født: maj 1768 i Kongstrup, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Hans Pedersen Født: 13. april 1770 i Kongstrup, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Anders Pedersen Født: september 1773 i Kongstrup, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Der har altid været et tæt samkvem mellem beboere på Sejerø og Sjællands odde. Således blev foruden Kirsten Larsdatter tre af hendes søskende - Sidse, Peder og Anders - gift med personer fra Sejerø, og de flyttede alle til øen. Ved folketællingen i 1787 bor Kirsten Larsdatter sammen med sin 10 år yngre mand af 2. ægteskab i Kongstrup. Husstanden består yderligere af hendes søn, den ugifte Christen Hansen, 26 år, som er "enrolleret matros" altså hvervet til flåden, deres fælles søn, den ugifte Hans Pedersen, 18 år, der ligeledes er "enrolleret matros", samt sønnen, den 14-årige Anders Pedersen. Endelig er der tjenestepigen Maren Christensdatter, 26 år og ugift. Ved folketællingen i 1801 er familien formentlig gået på aftægt, idet Peder Christensen nu nævnes som jordløs husmand. Foruden Kirsten Larsdatter består husstanden kun af den fælles søn, den 31-årige og ugifte Hans Pedersen, som stadig sejler i flåden som matros. Samme år dør Kirsten Larsdatter, der holdes skifte: 1801 2 juni i det hus i Kongstrup, som Peder Christensen indsidder og undertagsmand nu beboer og hvorfra hans hustru Kirsten Larsdatter ved døden er afgangen. Tilstede var enkemanden med deres i ægteskabet avlede børn og stifbørn, som er: 1. Stifsøn Anders Hansen. 2. Stifsøn Christen Hansen. 3. Stifdatter Ellen Hansdatter, gift med Søren Olsen møller i Kongstrup. Og i ægteskabet: 1. Søn Anders Pedersen. 2. Søn Hans Pedersen, er i farten. 3. Datter Mette Pedersdatter 33 år, som tjener hos Anders Mogensens enke, for hende mødte sømand Poul Jørgensen. Der bliver 88 rd. til deling, sønnerne hver 7 og døtrene hver 3 1/2 rd. Odden kirke, hvor Kirsten Larsdatter blev døbt. Eget foto fra 5. juli 2018. Det indre af Sejerø kirke, hvor Kirsten Larsdatter blev gift to gange og begravet. Eget foto fra 8. juni 2021. |
Til forsiden
Til aneoversigten Til toppen Write me |