Siden
oprettet
11. november 2002


Siden
opdateret
22. marts 2023

Til forsiden

Til aneoversigten

Skriv til mig

Frederik Abrahamsen



Stadafhuset
Frederik Abrahamsen (t.h.) med sønnen Abraham Hans Frederiksen ved Stataf-huset i Freerslev. Udateret foto i meget dårlig kvalitet uden fotografnavn.

Søn af Abraham Hansen og
Ingeborg Knudsdatter

Født: 2. august 1826 i Haslev sogn, Ringsted herred, Sorø amt

Haslev sogns kirkebog
Døbt: 17. september 1826 i Haslev kirke, Ringsted herred, Sorø amt

Den 2. august Frederik Abrahamsen, hjemmedøbt 2. august 1826, døbt i kirken 17. september, indsidder i Statafhuset Abraham Hansen og hustru Ingeborg Knudsdatter. Bæres af pigen Karen Andersdatter, tjenende i Statafgård, faddere Knud Bødker, gmd. Hans Olsen og kone af Freersløv, gmd Jens Nielsen og kone sammesteds.



Død: 17. september 1899 i Freerslev sogn, Ringsted herred, Sorø amt

Begravet: 22. september 1899 i Freerslev kirke, Ringsted herred, Sorø amt

Gift: Maren Kirstine Hansen 19. maj 1855 i Haslev kirke, Ringsted herred, Sorø amt

Haslev sogns kirkebog
Forlovere var husmand Abraham Eliassen af Statafhus og husmand Jørgen Hansen af Førslev.

Børn:
Marie Adamine Frederiksen
Født: 20. november 1855 i Levetofte, Øde Førslev sogn, Ringsted herred, Sorø amt

Sidsel Sofie Frederiksen
Født: 28. december 1858 i Levetofte, Øde Førslev sogn, Ringsted herred, Sorø amt

Abraham Hans Frederiksen
Født: 29. oktober 1860 i Levetofte, Øde Førslev sogn, Ringsted herred, Sorø amt



Ved folketællingen i 1834 bor 8-årige Frederik Abrahamsen i Statafhuset med sin mor, stedfar, morfar og søskende.


Præstegården i Haslev, hvor Frederik Abrahamsen tjente, bygget i 1840, efter at den forrige nedbrændte. Revet ned i 1940. Udateret postkort.

Han kommer ud at tjene, og ved folketællingen i 1845 er han tjenestekarl hos sognepræsten i Haslev, Otto Manderup Schiøtz.
I 1850 er han registreret hos havemand på Bregentved, Jens Larsen, men fraværende i krigstjeneste. I disse år udkæmpedes 1. slesvigske krig 1848-50.

Otto Manderup Schiøtz
Sognepræst Otto Manderup Schiøtz, 1806-1880, som Frederik Abrahamsen tjente hos.



Frederik Abrahamsen var infanterist i Treårskrigen 1848-50, og sådan kunne han have set ud i sin uniform. Soldaterne drog i felten med den karakteristiske høje hat - også kaldet en chakote - men den viste sig hurtigt meget upraktisk og blev afløst af en lyseblå felthue med kokarde. Bevæbningen var en musket. Kilde: Uniformer, faner og våben i den danske hær 1659-1980 af B. Walbom-Pramvis, forlaget Thorsgaard 1988.

Ved vielsen i 1855 nævnes han "af Terslev", så han har formodentlig haft en plads i dette sogn. Efter giftermålet flytter familien formentlig til Øde Førslev, som er børnenes fødested. De flytter dog tilbage til Haslev og Statafhus, for ved folketællingen i 1870 bor han og konen samt deres 3 børn i huset. Han nævnes som indsidder (boende til leje) og arbejdsmand.


I 1878 ansøgte Frederik Abrahamsen om erindringsmedaljen for deltagelse i Treårskrigen 1848-50. Af ansøgningen fremgår, at han deltog i krigshandlingerne i årene 1849-50, samtidig at han var indkaldt fra 1. oktober 1848 til 21. februar 1851. Han tjente som menig ved 1. forstærkningsbataljons 4. kompagni med nummer 211.
Han blev ikke såret under kamphandlingerne, men var indlagt i 29 dage på hærens lazaret på Gottorp slot i Slesvig, formentlig pga. sygdom.


Erindringsmedaljen for deltagelse i Treårskrigen. Dette er dog ikke Frederik Abrahamsens eksemplar.


Ved folketællingen i 1880 bor børnene ikke længere bor hjemme. Til gengæld bor den 52-årige arbejderske Ane Sophie Pedersen hos parret.


10 år senere ved folketællingen i 1890 bor husmand Frederik Abrahamsen, 63 år, og konen Maren Kirstine Hansen, 61 år, i Statafhuset.


Frederik Abrahamsen med konen Maren Kirstine Hansen foran Statafhuset. Udateret foto.


Frederik Abrahamsen var en dygtig avler. Han nævnes i Kjøge Avis 3. august 1882, hvor han modtager en en præmie for sit veldyrkede husmandslod.


Ifølge Sjællands-Posten 20. september 1886 modtager han 15 kr. i præmie for sine rodfrugter.


Han modtager året efter igen en præmie omtalt i Sjællands-Posten 18. september 1889.



Kortudsnit
Udsnit af kort fra ca. 1900, der viser Stataf mellem Haslev og Freerslev.




Haslev kirke, hvor Frederik Abrahamsen blev døbt. Udateret postkort.


Freerslev kirke, hvor Frederik Abrahamsen blev begravet. Udateret foto.
Til forsiden

Til aneoversigten

Til toppen

Write me