|
Siden oprettet 20. august 2004 Siden opdateret 20. august 2004 Til forsiden Til sporvogne Tilbage |
Kjøbenhavns Sporvei-SelskabVi stiger op i en Vogn paa Frederiksberg Runddel og entrer Topsæderne, saa har vi en friere Udsigt. Da der er god Tid, inden Vognen kører, faar vi Tid til at bemærke os, at Frederiksberg Allé i Grunden var langt smukkere og mere idyllisk den Gang end nu. Smaa Villaer med mellemliggende, velholdte Haver, store, skyggefulde Træer og dybe Grøfter paa begge Sider af Vejen forlener hele Billedet med et vist landligt Sceneri; men nu kommer Konduktøren, og vi maa hellere straks betale for hele Turen. 1 Mark er Taksten til Slukefter, og vi modtager et Messingskilt som Kvittering. Dette maa vi imidlertid huske at aflevere til Kusken, naar vi ankommer til vort Bestemmelsessted. Vi kører ned ad Alléen og har det store Forlystelsessted Alhambra paa vor venstre Haand, beliggende paa den store Firkant, der nu er indrammet Frederiksberg Allé, Hauchsvej, Gl. Kongevej og Alhambravej. Dette Etablissement, der blev nedrevet 1870-71, vilde sikkert, hvis det var blevet bevaret indtil vor Tid, være bleven en slem Konkurrent til Tivoli, med hvilket Anlæg det fuldtud stod paa Højde. Lige overfor, hvor nu Engtoftevej og Kingosgade er, laa en stor aaben Mark, hvor Køer og Faar græssede fredeligt hver Sommer. Ved Enden af Frederiksberg Allé, lige ved Vesterbrogade, laa Sangerinde-Pavillonen Valhalla og Schweitzer-Pavillonen, og paa Hjørnet af Værnedamsvej Møllers store Vokskabinet i en gammel 3-Etagers Bindingsværksbygning. Senere nedbrændte hele Herligheden og gav Plads for de nuværende Ejendomme. I Vesterbrogade træffer vi paa en hel Række af de gode gamle Gæstgivergaarde, af hvilke vi kun har Navnet paa den ene tilbage, nemlig Sorte Hest. Dengang var der tillige Gule Hest, Den blaa Stud, Bjørnsdal og Løven, og det var slet ikke saa sjældent endda, at disse Steder tjente Datidens Sporvejsmænd til Vedekvægelse. Paa Vesterbro havde ligeledes Slagterne hjemme. Mange gamle Slagtergaarde fandtes lige til den nuværende Helgolandsgade. Slagtetvang kendtes ikke; der slagtedes hjemme på Gaarden, og mens Mester i den tidlige Morgen kørte ind til Forretningen ved Nikolaj Taarn med Kødet, saa blev de første Sporvogne fra Frederiksberg Kl. 7,20 og 7,30, og undertiden flere, optaget af Slagtermadammerne, der skulde ind og passe Boden. Som Regel bestod der et godt Forhold mellem Konduktørerne og disse Madammer, der slet ikke var saa sparsomme med at stikke en Drikkeskilling ud, men det kunde dog ogsaa nok hænde, at der kunde opstaa Uoverensstemmelser, og saa var det ikke altid rart at være i Konduktørens Sted. Hvor nu Stenosgade er, var der en dyb Muddergrøft, hvortil alskens Affald havde sit Udløb, og paa Grund af en hæslig Stank, som altid stod op fra den, havde den faaet Navnet Rosenaaen. Hvor nu Nr. 19 paa Vesterbrogade er, laa et gammelt og lavt Hus, Peders Haab, hvor der var Dansesalon, og hvor der om Sommeren var Fremvisning af tykke Damer o. l. Der hvor nu Helgolandsgade og Colbjørnsensgade ligger, havde Gartner Hinge sine store Gartnerhaver, der gik ned til, hvor det nuværende Kvægtorv er, og hvorfra der var fri Udsigt over til Amager. Hele det Terræn, hvor nu Istedgade og tilstødende Gader er beliggende, var for en stor Del en sumpet Eng, hvor ingen Mennesker kunde færdes. Oehlenschlægersgade, Saxogade, og Dannebrogsgade var kun ganske korte Gadestumper, hvor næsten ingen Mennesker boede. Der hvor nu Gl. Kongevej støder ud til Vesterbrogade, laa Trommesalen, der var Datidens Kvægtorv in miniature. Ved Siden af laa Glaciholm, et Foreningslokale mød Have, hvor der af og til var Cirkus om Sommeren. Hvor nu Panoptikonbygningen er, laa Vesterbros Teater, en Træbygning, hvor større Selskaber gav Forestillinger om Vinteren. National-Arealet indtoges af den saakaldte Kongens Klub, senere Concert du Boulevard, og saa er vi inde paa den nyanlagte Vesterbros Passage. Stadsgraven var dengang lige opfyldt, og den smalle Raveline var udvidet meget betydeligt. Saa svinger vi til Højre, ned gennem Filosofgangen, en makadamiseret Vej, som gik langs med og indenfor den beplantede Vold, og hvor Sct. Luciemøllen laa. Her har mangen Holger Danske-Gæst sovet Rusen ud og er vaagnet op til bitter Erkendelse af egen Dumhed og Medmenneskers Slethed; men vi kører videre igennem Stormgade, langs med Thorvaldsens Museum, hvor Sporene laa tæt op til Kanalens Træbolværk. Vi passerer den gamle Højbro, der, grundet paa sin stejle Retning, var alle Kørendes Skræk; derefter over Holmens Bro, der var saa smal, at kun een Række Vogne ad Gangen kunde passere den; og videre ad Holmens Kanal, hvor Sporet laa tæt op til det daværende Hotel du Nord, og hvor det kgl. Teater paa den modsatte Side laa huet ude hvor Sporene nu er. Ved Hotel d'Angleterre laa Hovedvagten med sine tre bekendte Kanoner, Abraham, Isak og Jacob. I Bredgade bemærker vi den endnu ufuldendte Marmorkirke, der med sine mægtige Konturer og do. Stilladser tager sig helt imponerende ud, og Fattigvæsenets Stiftelse og Skole, der var beliggende hvor nu Nr. 63-65-67-69 er, gemt bag en høj Mur, der forhøjede det fængselsagtige Udseende og gav een et skummelt Indtryk Datidens Humanisme mod fattige og udslidte Mennesker. Nu drejer vi ind i Grønningen, hvor Militæret har Eneret, og hvor der var spærret af med en Bom, som en Opsynsmand skulde aabne og lukke hver Gang en Sporvogn skulde passere; ingen anden Befordring maatte færdes her, men som altid, hvor et Forbud savner fornuftig Begrundelse, falder det bort af sig selv, og saaledes ogsaa her, tilsidst stod Bommen aaben baade Dag og Nat og lod al Færdsel fri. Her fandtes ingen Gadelygter, af hvilken Aarsag her i den mørke Aarstid var ganske uhyggeligt om Aftenen. Kommen gennem Bommen, befinder vi os i Østre Ravelin, der var en Levning fra de gamle Befæstninger med sine Byporte. Vi passerer en 4 à 5 Alen høj Mur med Skydeskaar, derefter skal vi over to Broer, som fører over Stadsgraven, og derefter gennem en S-formet Vejstrækning, der er saa smal, at to Køretøjer lige akkurat kan passere hinanden. Østerbro var kun meget lidt bebygget. Ved Holmens Kirkegaard, der laa helt frit, var et Par Beværtningshaver, hvor et tørstigt Begravelsesfølge kunde tømme et Par Krus Gravøl. Herfra og til Trianglen var kun nogle enkelte lave Smaahuse og et større, der godt kunde ligne Hovedbygningen til en Herregaard. Ved Trianglen laa en gammel, forhenværende Møllegaard med to smukke Gavlpartier og iøvrigt intet at bemærke. Selve Trianglen var Holdeplads for Kapervognene (de saakaldte Kaffemøller), der om Sommeren kørte til Skoven. Paa hele Terrænet fra Ohlsensgade til Koldinggade var der Gartnerhaver, tilhørende Handelsgartner Løve og Ohlsens Enke. Fra Øresundsgade til Svanemøllen var aaben Mark, som tilhørte Kommunen. Paa modsatte Side af Strandvejen laa enkelte Villaer, men hele Nygaardsvej- og Landskronagade-Kvarteret hørte til Nygaard, som var beliggende længere borte, i Nærheden af Lyngbyvejen. Hvor Kildevældskvarteret er, var Gartner Olsens Haver og lige overfor laa Svanemøllen, som nedbrændte i 90erne. Det øvrige Stykke Vej til Endestationen ved Mariendal saa omtrent ud som nu, dog blev Tuborg først anlagt 1873. Ja, saa er vi naaet til Mariendal, og Køreturen er til Ende, omtrent 5 Kvarter har den varet, og da baade, vi og de to Funktionærer paa Vognen er blevet dygtig støvede i Halsen, saa vil vi, som Skik og Brug er paa den Tid, invitere dem med hen i den gamle Kro og Gæstgivergaard Slukefter og der tømme et Krus gammelt Øl med en Pind i og faa os en lille Passiar om det sidste Bynyt. |
|
Til forsiden
Til toppen Tilbage |