Siden
oprettet
6. november 2011


Siden
opdateret
11. oktober 2021

Til forsiden

Til sporvogne

Tilbage

Københavns Sporveje



1. juli 1945 gav det engelske luftvåben RAF en flyveopvisning i luften over Kastrup. Københavnerne strømmede ud til lufthavnen, hvor ca. 250.000 mennesker overværede stævnet. Dermed blev det en af de største forsamlinger af mennesker i Norden hidtil.

Forinden var flyveopvisningen omtalt i aviserne, bl.a. i Politiken 27. juni 1945. Udklip fra Dines Bogøs arkiv.

Den store tilstrømning af tilskuere i en tid - kort efter befrielsen - hvor ellers kun cyklen var til rådighed som transportmiddel, betød et voldsomt pres på sporvognene.


Tæt trafik på Amagerbrogade ved Amager Boulevard. Foto fra Det kgl. Bibliotek.

Alle ville med, selv om de måtte hænge uden på vognene.

Overfyldt vogntog på Amagerbrogade. Foto fra 1. juli 1945 af Erik Johansen bragt med tilladelse fra Ejvind Johansen.

Erik Johansen boede i Shetlandsgade - en sidegade til Amagerbrogade - og ud af vinduet tog han en række foto af de overfyldte vogne. Foto fra 1. juli 1945 af Erik Johansen bragt med tilladelse fra Ejvind Johansen.

Samme som ovenstående. Foto fra 1. juli 1945 af Erik Johansen bragt med tilladelse fra Ejvind Johansen.

Samme som ovenstående. Foto fra 1. juli 1945 af Erik Johansen bragt med tilladelse fra Ejvind Johansen.

Samme som ovenstående. Foto fra 1. juli 1945 af Erik Johansen bragt med tilladelse fra Ejvind Johansen.

Der var udgivet et program, som solgtes for 25 øre. Baggrunden for opvisningen var at samle penge ind til ofrene for den fejlagtige bombning af Den franske Skole på Frederiksberg Allé 21. marts 1945 i forbindelse med luftangrebet på Shellhuset samt øvrige bombeofre i København, Aarhus og Odense. Forsiden af et desværre lidt medtaget eksemplar af programmet fra John Schølers arkiv.

Ifølge programmet blev der åbnet for publikum allerede kl. 10, mens selve flyveopvisningen først startede kl. 15. I øvrigt blev tilskuerne i programmet advaret om, at det betød 'den visse død' at stille sig op i området mellem lufthavnen og Øresund. Fra John Schølers arkiv.

Foruden sporvognene ud til Sundbyvester Plads havde mange tilskuere taget cyklen, og der var sørget for cykelparkering til 80.000 cykler. Foto fra Imperial War Museum.


Tæt overflyvning af de mange tilskuere. Foto fra Det kgl. Bibliotek.

På grund af dårligt vejr over Tyskland nåede en del af flyene ikke frem, men opvisningen var imponerende nok. Først viste No. 616 Squadron deres nye jetfly Gloster Meteor F.3 ved en forbiflyvning i lav højde. Herefter simulerede 21 Mosquito jagerbombere angreb i lav højde over tilskuerne (billedet). Foto fra Imperial War Museum.

Endnu en overflyvning i lav højde af Mosquito jagerbombere. Det var denne flytype, som blev brugt ved angrebet på Shellhuset. Foto fra Imperial War Museum.

Typhoon jagere fra 124. og 143. Wing viste angreb med raketter og bomber, efterfulgt af 12 Spitfire XIV fra No. 41 Squadron som angreb to tyske flyvebåde Blohm & Voss 138 C, der lå på vandet ude på Øresund. Billedet viser et eksempel på den tyske flyvebåd, men der er ikke tale om en af de to, som blev sænket med bomber.


Den ene angrebne flyvebåd ses på vandet. Foto fra Det kgl. Bibliotek.


Flyvebådene bombes og sænkes. Foto fra Det kgl. Bibliotek.

Vraget af den ene Blohm & Voss 138 C blev i begyndelsen af 1990erne hævet fra Øresund og udstilles nu på Teknisk Museum i Helsingør. Foto fra Teknisk Museum.

Endnu et foto af vraget på Teknisk Museum. Under Besættelsen blev denne flytype kaldt for 'den flyvende træsko' eller 'Anders And' på grund af sit karakteristiske udseende. Foto fra Teknisk Museum.

I øvrigt oplyser Ilhan Mergen, tidligere i flåden, at der lå 46 ueksploderede engelske 250 kg flybomber i farvandet ud for Kastrup. De fleste af dem blev fundet under byggeriet af Øresundsforbindelsen. De var alle smidt under opvisningen 1. juli 1945. De blev løbende sprængt af søværnets minørkorps, efterhånden som de blev fundet under byggeriet.
Til forsiden

Til toppen

Tilbage