Siden
oprettet
25. april 2018


Siden
opdateret
25. april 2018

Til forsiden

Til sporvogne

Tilbage

Københavns Sporveje



Herunder er der fotografier af personale fra Københavns Sporveje. Kan du bidrage med oplysninger om personerne, lokaliteten eller tidspunktet, må du meget gerne kontakte mig. Brug evt. billedets nummer som reference. Og på forhånd tak.


Foto 130: Remisearbejder Johan Leopold Kollenberg Thisted. Han var fra Viborg og uddannet skrædder. Han boede i Tordenskjoldgade, Slotsgade, Pommernsgade for til sidst at flytte til Volmer Kjærs Alle i Tårnby Villaby. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 131: På dette foto fra 17. juli 1905 sidder Johan Leopold Kollenberg Thisted i midten. På fanen bag ham står Støberi-, Maskin- Skibsværftsarbejdernes Fællesforbund, en afdeling af Dansk Arbejdsmands-Forbund. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 132: Konduktør Erik Mejer Frederiksen til højre ved 1. maj optoget i 1949. Han var iklædt en gammel uniform for at fejre 50-året for Sporvejs- og Omnibusfunktionærernes Organisation. I midten står Hans Hedtoft, der var socialdemokratisk statsminister i årene 1947-1950 og 1953-1955. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 133: Konduktør Erik Mejer Frederiksen til venstre under et 1. maj optog fra begyndelsen af 1950erne. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 134: Konduktør Erik Mejer Frederiksen til højre ved samme lejlighed. Bag sporvognsfunktionærerne ses en stor model af Nullerten på ladet af en lastbil. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 135: Henry Kirk Sørensen, født 1916, var ansat ved Københavns Sporveje hele sit arbejdsliv. Han lagde desuden en stor indsats i Frelsens Hær i Valby, hvor han var korpsleder. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 136: Henry Kirk Sørensens portræt til venstre i denne collage lavet i anledning af et jubilæum. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 137: Henry Kirk Sørensen til venstre med sine kolleger. Foto fra Johnna Baggers arkiv.




Foto 138: Henry Kirk Sørensen kørte sine sidste år bus, og her er han fotograferet på sin sidste tur inden pensioneringen. Foto fra Johnna Baggers arkiv.
Til forsiden

Til toppen

Tilbage