Siden
oprettet
27. februar 2016


Siden
opdateret
27. februar 2016

Til forsiden

Til sporvogne

Tilbage

Københavns Sporveje



Som på alle andre arbejdspladser blev der også brugt øgenavne ved Københavns Sporveje. Kender du til eksempler, må du meget gerne skrive til mig.

John Andersen skriver: Angående tilnavne/øgenavne husker jeg nogle stykker. Alle disse personer var meget søde og venlige personer, og jeg ved, at der var et stort sammenhold dels på de enkelte hold, men også 'stations' mæssigt.

Der var 'Negeren', som var en ganske almindelig dansker, blot havde han aftjent sin værnepligt som en af de sidste værnepligtige i Dansk Vestindien. Han fortalte gerne om sin tid der og arbejdede vist også i Dansk-Vestindisk selskab. En rigtig rar mand med en sød kone, der gerne serverede varm chokolade, selv om det i starten af 1950erne var en sjælden vare.

'Peter Fidus' havde foruden sit arbejde ved KS også gang i mange ting. Uden for arbejdstiden var han kørelærer, solgte malerier, sælskindspelse, med mere. Han var meget god til at spille billiard, og elskede at fange ål i ruser ved sit sommerhus, formentlig har han også ind imellem solgt disse til kollegarer.

Så var der 'Lange Svend' en passioneret frimærkesamler, der havde udenlandske bytteforbindelser.

Endelig var der 'Ørnen', jo, han havde en næse der kunne minde lidt om et ørnenæb. Han var også meget høj, så når han kørte bus, virkede det nærmest som om, han stod op, lænet ind over rattet, en meget karaktistisk silhouet

Der var også dem, der fik påtale af KS, der var ret alvorligt, for for meget humor. Man skulle jo annoncere, hvor man var på ruten, og denne sporvogn var på vej til Sundbyvester Plads, hvor Sundby kirkegård ligger nær ved. Der blev annonceret som følger: Næste stop er knogleparken - det kostede påtalen.

Til forsiden

Til toppen

Tilbage