Siden oprettet 21. maj 2002
Siden opdateret 9. november 2004
Til forsiden
Til sporvogne
Tilbage til KFS
Tilbage til DKS
|
Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab
Remisen på Blegdamsvej 132 blev taget i brug i 1873 ved åbningen af Blegdamslinjen. Ovenstående fotografi er taget omkring 1875. I 1889 byggedes en ny kontorbygning med tjenesteboliger mellem remisen og Blegdamsvej.
De kjøbenhavnske Sporveje
Efter sammenslutningen i De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, blev Blegdamsvej remise revet ned og en ny blev bygget, så den var klar til elektrisk drift. Den nye remise blev indviet i 1902.
Samtidig blev der opført en sidebygning, hvor en skydebro gav adgang.
Københavns Sporveje
Efter den kommunale overtagelse i 1911 fortsatte Københavns Sporveje i Blegdamsvej remise. Sidebygningen blev dog senere ombygget til at rumme omnibusser.
Udkørsel fra remisens bagside i Ryesgade. I 1965 blev Blegdamsvej remise nedlagt.
Sportshal
Bagsiden af den tidligere Blegdamsvej remise ud mod Ryesgade. Foto fra september 2004.
Den tidligere remisehal bruges i dag til sport, loppe- og julemarkeder og andre aktiviteter. Forbindelse til tiden som sporvejsremise er bevaret ved at badmintonbanerne er nummereret med kopier af gamle linieskilte. Foto fra marts 2004.
|