oprettet
21. maj 2002
Siden
opdateret
21. maj 2002
Til forsiden
Til sporvogne
Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab
Sølvtorvet i 1890erne. To vogne fra Nørregadelinjen venter på passagerer i regnvejret. Maleri af Paul Fischer.
Kort før Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab, eller Forfædrenes som nogle kaldte det, skulle sammenlægges, holdt selskabet 25 års jubilæum. Nedenfor er gengivet et par sange fra festen, som måske kan give et indtryk af stemningen og ånden i selskabet.
En lille Sang
til
Forstædernes Sporvejsselskabs Jubilæumsfest
den 12. April 1898.
til
Forstædernes Sporvejsselskabs Jubilæumsfest
den 12. April 1898.
Mel.: Aa kjøre Vatten aa kjøre Ved.
Nu vil vi klinke og holde Fest,
og glemme Dagens Slid og Møje.
Og drikke Skaaler, som vi kan bedst -
i Aften vil vi os fornøje!
Dog - alt med Maade - vi har Konen med
- hun passer paa, og stemmer Tonen ned,
bli'r den for høj,
eller for drøj,
husk: vi skal svinge os i Dansen!
At kjøre Sporvogn den hele Dag
er ikke Lystighed i Længden.
At kjør' i Sporvogn er en anden Sag,
er Trøst og Lettelse for Mængden.
Vor Taalmods Gjerning kaster Rosenskær
af Trofasthed henover hver især,
der holder ud
i Sol og Slud!
En Skaal for dem, der ærlig strider!
Et Jubilæum er en sjælden Fest,
en Mærkepæl til Eftertanke;
af Hundrede er kun Ni til Rest
fra Bruun sit Mandskab ind lod sanke.
Lad Lykkens Roser smykke deres Dag,
vi fejre vil dem her i glade Lag.
Op alle Mand,
drik ud paa Stand
en Skaal for vore Jubilarer!
Vort Selskab synger paa sit sidste Vers,
det skal nu støbes om i Formen.
Der speides ivrig fra det høje Mers,
om det vil holde "Kurs" i Stormen.
Kaptajnen styrer nok, han bli'er ombord,
og trofast Mandskab slutter Kreds om Ror;
Hil være dem!
Held bryde frem
for Sporveissagen i det Store!
Lokal-Vise
sunget - med Begejstring - ved Forfædrenes Fest
den 12. April 1898.
sunget - med Begejstring - ved Forfædrenes Fest
den 12. April 1898.
Mel.: Keiseren of Kinesiens Land.
Her er vi samlet til Jubelfest
alle "Sliderne" - hver med sin Gæst.
Kjørs'len er sluttet for denne Dag
særlig til "Publikum"s store Behag.
"Bæsterne", ja om det saa er disse
en Ting er der, hvorpaa de er visse:
:,: Dette: at vi har det bra ved vort Bord
saa faa de osse, - et ordentligt Fo'er. :,:
Nu har vi rullet over et kvart
af det Aarhundred', som meget snart
vil pakke sammen - og saagar
Concessionerne med sig ta'er.
Men som Fugl Fønix op af Asken,
for vi nok Brug for Pengestasken,
:,: enten med "dem", der har fire Been
eller "de" sætte Elektrikken i'en. :,:
Vor Direktør er en prægtig Mand
men synge om ham vi ikke kan;
Han er jo ikke Jubilar,
selv om han er voreses Fa'er.
Nei, Gottschalch og Gram og dernæst Ole
Jensen det er, som Æren kan hole;
:,: siddet de har uden synlig Slid,
i umindelig Lang en Tid. :,:
Saa kommer Touren til den gamle
O. J. Carlsen, som kan samle
Sexhundred femti til hver Aktionær
- hvad de "Andre" ta'er sig nær -
dog Consortiet lunt det smiler,
let over den Bagatel det iler;
:,: vent blot - det siger - "Forstæderne
regnes vil iblandt Fædrene." :,:
Mester for Banen har faa af Ord,
men han forstaar at lægge Spor
saadan, at Englene i Kor
synge hans Pris med høi Tenor.
Mester for dem med de fire Been,
ikkun til eet er noget seen,
:,: det er: naar Sneploven, den skal frem,
Meningen er, ei at bruge den. :,:
Gubben Carlsen og Niels Jensen
Begge de har det saadan med Helsen,
Dog, er de trætte af at slide,
Vil paa Heide de kunne lide.
Søren Rasmus, den evig unge
den Melodi han har paa sin Tunge,
:,: Snak om den ting, "kapre vi maa"
ellers gaar det hele istaa. :,:
Hvad var nu alle disse Ni,
hvis for "Madammer" de var fri,
saa ville alting ramle sammen
og saa godnat al Fryd og Gammen;
thi er der noget, som op kan stramme,
og paa en Prik os altid ramme,
:,: saa er det Mutters "blide" Kritik,
"Klemmen", der paa os sætter Skik. :,:
Til toppen
Tilbage