Siden
oprettet
21. september 2002


Siden
opdateret
24. oktober 2020

Til forsiden

Til aneoversigten

Skriv til mig

Else Christensdatter



Datter af Christen Larsen
og Anne Jensdatter

Født: December 1763 i Trønninge, Kundby, Tuse herred, Holbæk amt

Døbt: 26. december 1763 i Kundby kirke, Tuse herred, Holbæk amt

Kundby sogns kirkebog

Konfirmeret: 1778 i Kundby kirke, Tuse herred, Holbæk amt

Kundby sogns kirkebog

Død: 25. januar 1844 i Sdr. Asmindrup, Merløse herred, Holbæk amt

Begravet: 31. januar 1844 i Sdr. Asmindrup kirke, Merløse herred, Holbæk amt

Sønder Asmindrup sogns kirkebog

Trolovet: Salomon Nielsen 11. april i Kundby kirke, Tuse herred, Holbæk amt

Kundby sogns kirkebog
Forlovere er Ole Pedersen, gårdmand i Sandby, og Peder Jensen, gårdmand i Sandby.

Gift: Salomon Nielsen 21. maj 1786 i Kundby kirke, Tuse herred, Holbæk amt

Kundby sogns kirkebog

Børn:
Bodil Salomonsdatter
Født: 1787

Johanne Salomonsdatter
Født: Omk 1793

Christen Salomonsen
Født: Omk 1795

Hans Salomonsen
Født: Omk 1800

Margrethe Salomonsdatter
Født: Omk 1806



Ved sin fars død i 1779 er den da 15-årige Else Christensdatter tjenestepige hos gårdmand Jeppe Hansen i Marke.

Folketællingen 1787 i Gislinge sogn
Familien optræder i folketællingen 1787 boende i Gislinge, Tuse herred, Holbæk amt, hvor hun nævnes som kone. Selv om hun er 24 år i 1787, har parret endnu ikke børn.

Folketællingen 1801 i Gislinge sogn
I folketællingen 1801 bor parret stadig i Gislinge, og her nævnes hun som 38-årig kone. På dette tidspunkt er datteren Bodil ikke længere hjemmeboende, mens børnene Johanne, 8, Christen, 6, og Hans, 1, bor hjemme.

Folketællingen 1834 i Sønder Asmindrup sogn
I folketællingen 1834 er familien flyttet til Alkestrup i Sønder Asmindrup sogn, Merløse herred, Holbæk amt, hvor det aldrende par nu bor hos svigersønnen. Husstanden består af:
Vilhelm Povlsen, 51, gift, inderste og dagleier
Johanne Salomons Dtr (Salomonsdatter), 42, gift, hans kone
Jens Vilhelmsen, 14, ugift, deres børn
Christian Vilhelmsen, 11, ugift, deres børn
Kirsten Vilhelms Dtr (Vilhelmsdatter), 8, ugift, deres børn
Ane Vilhelms Dtr (Vilhelmsdatter), 5, ugift, deres børn
Niels Vilhelmsen, 4, ugift, deres børn
Anders Vilhelmsen, 1, ugift, deres børn
Salomon Nielsen, 75, gift, inderste, fattiglem
Else Christens Dtr (Christensdatter), 71, gift, hans kone
Margrethe Salomons Dtr (Salomonsdatter), 28, ugift, deres datter
Christen, 1, ugift, hendes barn

Familien har sikker søgt sammen for at hjælpe hinanden med udkommet, men det har været svært, idet den eneste erhvervsaktive er svigersønnen Vilhelm Povlsen, som går i dagleje. Selvfølgelig kan børnene og kvinderne have bidraget med forefaldende arbejde, men det er tydeligt, at armoden har fat. F.eks. nævnes Salomon Nielsen som fattiglem i modsætning til hende, mens datteren Margrethe har et uægte barn.

Folketællingen 1840 i Holbæk købstad
I sine sidste år bor Else Christensdatter hos sønnen Hans Salomon Nielsen, der er spækhøker i Søstræde i Holbæk. Her findes hun ved folketællingen i 1840. Ligesom ved mandens død må fattigvæsnet også betale hendes begravelse, og hun efterlader heller intet til arvingerne.


Kundby kirke hvor Else Christensdatter bliver døbt, konfirmeret og gift. Udateret postkort.


Søstræde i Holbæk hvor Else Christensdatter lever sine sidste år. Udateret postkort.
Til forsiden

Til aneoversigten

Til toppen

Write me