Siden
oprettet
21. september 2002


Siden
opdateret
7. januar 2023

Til forsiden

Til aneoversigten

Skriv til mig

Salomon Nielsen



Søn af Niels Smed
og ukendt mor

Født: Omk 1759 i Gislinge sogn, Tuse herred, Holbæk amt (Fødsel og dåb endnu ikke fundet)

Konfirmeret: 26. april 1778 i Hagested kirke, Tuse herred, Holbæk amt
Hagested sogns kirkebog
Peder Nielsen, som gik i toe aar og Broderen Salomon Nielsen ere den bortløbene Niels Smeds Sønner af Gislinge.

Død: 4. juni 1835 i Sdr. Asmindrup, Merløse herred, Holbæk amt

Begravet: 8. juni 1835 i Sdr. Asmindrup kirke, Merløse herred, Holbæk amt

Sønder Asmindrup sogns kirkebog

Stilling: Husmand

Trolovet: Else Christensdatter 11. april 1786 i Kundby kirke, Tuse herred, Holbæk amt

Kundby sogns kirkebog
Forlovere er Ole Pedersen, gårdmand i Sandby, og Peder Jensen, gårdmand i Sandby.

Gift: Else Christensdatter 21. maj 1786 i Kundby kirke, Tuse herred, Holbæk amt

Kundby sogns kirkebog

Børn:
Bodil Salomonsdatter
Født: Marts 1787 i Sandby, Kundby sogn, Tuse herred, Holbæk amt

Johanne Salomonsdatter
Født: Omk 1793

Christen Salomonsen
Født: Omk 1795

Hans Salomonsen
Født: Omk 1800

Margrethe Salomonsdatter
Født: Omk 1806



Salomon Nielsen fæster 2. april 1787 et husmandssted under Gislingegårds gods efter en Christen Nielsen.

Folketællingen 1787 i Gislinge sogn
Familien optræder i folketællingen 1787 boende i Gislinge, Tuse herred, Holbæk amt, hvor han nævnes som bonde og husmand foruden national soldat, altså hvervet. Selv om han er 28 år i 1787, har parret endnu ikke børn.

Folketællingen 1801 i Gislinge sogn
I folketællingen 1801 bor parret stadig i Gislinge, og her nævnes han som 42-årig husmand med jord. På dette tidspunkt er datteren Bodil ikke længere hjemmeboende, mens børnene Johanne, 8, Christen, 6, og Hans, 1, bor hjemme.

Salomon Nielsen forlader 17. september 1803 fæstet af husmandsstedet under Gislingegårds gods. Hans efterfølger hedder Anders Olsen.

Da datteren Bodil i 1808 får en datter uden for ægteskab nævnes Salomon Nielsen som markhusmand på Tjebberups parceller. Tjebberup er en lille landsby øst for Holbæk ud mod Munkholm.

Folketællingen 1834 i Sønder Asmindrup sogn
I folketællingen 1834 er familien flyttet til Alkestrup i Sønder Asmindrup sogn, Merløse herred, Holbæk amt, hvor det aldrende par nu bor hos svigersønnen. Husstanden består af:
Vilhelm Povlsen, 51, gift, inderste og dagleier
Johanne Salomons Dtr (Salomonsdatter), 42, gift, hans kone
Jens Vilhelmsen, 14, ugift, deres børn
Christian Vilhelmsen, 11, ugift, deres børn
Kirsten Vilhelms Dtr (Vilhelmsdatter), 8, ugift, deres børn
Ane Vilhelms Dtr (Vilhelmsdatter), 5, ugift, deres børn
Niels Vilhelmsen, 4, ugift, deres børn
Anders Vilhelmsen, 1, ugift, deres børn
Salomon Nielsen, 75, gift, inderste, fattiglem
Else Christens Dtr (Christensdatter), 71, gift, hans kone
Margrethe Salomons Dtr (Salomonsdatter), 28, ugift, deres datter
Christen, 1, ugift, hendes barn

Familien har sikker søgt sammen for at hjælpe hinanden med udkommet, men det har været svært, idet den eneste erhvervsaktive er svigersønnen Vilhelm Povlsen, som går i dagleje. Selvfølgelig kan børnene og kvinderne have bidraget med forefaldende arbejde, men der er tydeligt, at armoden har fat. F.eks. nævnes Salomon Nielsen som fattiglem, og datteren Margrethe har et uægte barn.

Da Salomon Nielsen dør, bliver hans begravelse betalt af fattigvæsnet, og han efterlader intet til familien.




Gislinge kirke, hvor Salomon Nielsen formentlig bliver døbt. Eget foto fra 12. november 2021.


Kundby kirke, hvor Salomon Nielsen bliver gift. Eget foto fra 12. november 2021.

Hovedbygningen på godset Gislingegaard, hvor Salomon Nielsen fæster et husmandssted fra 1787 til 1803. Eget foto fra 31. august 2022.


Sønder Asmindrup kirke, hvor Salomon Nielsen bliver begravet. Udateret postkort.
Til forsiden

Til aneoversigten

Til toppen

Write me