Siden oprettet 5. november 2002 Siden opdateret 20. januar 2023 Til forsiden Til aneoversigten Skriv til mig |
Thor PedersenSøn af Peder Thorsen og Inger Andersdatter Født: 3. januar 1809 i Roskilde Døbt: 10. februar 1809 Roskilde domkirke Død: 11. september 1884 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Begravet: 16. september 1884 i Sejerø kirke, Skippinge herred, Holbæk amt Stilling: møller, husmand Gift: Ane Cathrine Jensdatter 25. januar 1833 i Sejerø kirke, Skippinge herred, Holbæk amt Børn: Jens Peder Thorsen Født: 23. januar 1830 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Anders Thorsen Født: 9. oktober 1833 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Jørgen Thorsen Født: 29. oktober 1835 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Inger Johanne Thorsdatter Født: 2. juni 1838 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Peder Thorsen Født: 30. januar 1841 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Thor Pedersen aftjener ifølge lægdsrullen sin værnepligt i 1826 i 1. Livregiment. Han nævnes som 168 cm. høj. Stadig ifølge lægdsrullen køber han i 1832 et husmandssted, men flytter tilsyneladende ikke ind med det samme, idet han ved folketællingen i 1834 bor sammen med sin kone Ane Cathrine Jensdatter og parrets to sønner Jens Peter, 4, og Anders, 1, til leje hos faderen, hvor han er møllersvend. Ved folketællingen i 1840 er han stadig møllersvend, men nævnes nu også som husmand, og familien bor for sig selv. Husstanden består foruden af 32-årige Peder Thorsen af Ane Cathrine Jensdatter, 39, af børnene Jens Peder, 11, Anders, 7, Jørgen, 5, og Inger Johanne, 2. Fem år senere ved folketællingen i 1845 er familien flyttet ind på møllen, hvor Thor Pedersen har overtaget den, idet han kaldes møller. Foruden konen og børnene bor den ugifte 40-årige Johanne Jensdatter på møllen. Hun er søster til Ane Cathrine Jensdatter. Endelig rummer husstanden den 31-årige og ugifte hjulmand Ole Jensen, som bor til leje. Ved folketællingen i 1850 bor Thor Pedersen og familie fortsat på møllen. Han mor Inger Andersdatter bor der også på aftægt. Ved folketællingen i 1855 ser husstanden således ud. I 1858 klager Thor Pedersen til Holbæk amt over sin skatteansættelse på 10 Rdl., og han får medhold i amtet, som nedsætter skatten til 6 Rdl. Ved folketællingen i 1860 er Thor Pedersen stadig møller i Sejerby. Husstanden er nu vokset betydeligt. Den består foruden af Thor Pedersen, 53, og Ane Cathrine Jensdatter, 58, af den ugifte søn Peder Thorsen, 20, den gifte søn Jørgen Thorsen, 25, og hans kone, samt den gifte datter Inger Johanne Thorsdatter, 22, og hendes mand og barn. Den ugifte Johanne Jensdatter, 56, bor stadig sammen med familien, som også har taget plejebarnet Inger Petrine Andersen, 15, til sig. Hun er datter af Thor Pedersens søster Mette Magdalene og manden Anders Pedersen, som begge dør af tyfus i 1846 og efterlader sig fire børn. Thor Pedersen drev møllen indtil 1870, og han levede på aftægt de sidste år. Ved folketællingen i 1880 boede han hos sin ene søn Anders Thorsen og dennes familie. Roskilde domkirke hvor Thor Pedersen blev døbt. Udateret postkort. Sejerø kirke hvor Thor Pedersen blev gift og begravet. Eget foto fra 2006. | ||
Til forsiden
Til aneoversigten Til toppen Write me |