| Siden oprettet 23. oktober 2002
Siden opdateret 23. oktober 2002 Til forsiden Til aneoversigten |
Tyfus-epidemien på Sejerø 1846-47Distriktslæge Carl Wilham Weihe i Kallundborg kom saa til øen og konstaterede, at Sygdommen var Tyfus. Han blev der kun en kort Tid. I hans Sted kom saa en noget sygekyndig Mand ved Navn Nygaard, og han skulde tilse de syge og træffe de nødvendige Forholdsregler for at hindre Sygdommens Udbredelse. Desværre blev der ikke sørget nok for at afsondre de syge, saa "Sygen" bredte sig over hele Øen. Ingen kunde være sikker for den, og det blev en sørgelig og tung Tid for Beboerne. Skolen blev lukket den 3. Oktbr. 1846 og var lukket til den 26. April 1847 paa Grund af Vakance og Tyfus. Sygdommen rasede med stor Heftighed. 286 Mennesker (142 Mænd og 144 Kvinder) blev angrebet af den, hvilket var godt Halvdelen af Øens 568 Mennesker. Der døde 28 Mennesker af Tyfus, 14 af hvert Køn i Tiden fra 1. Juli 1846 til 1. Juli 1847 døde 47 Mennesker; 19 døde altsaa af anden Aarsag. Flere Steder døde begge Forældrene fra smaa Børn, som Familien saa maatte tage sig af, hvis de kunde, ellers maatte Fattigvæsenet. I en Gaard i Sejerby døde begge Forældrene og to voksne Sønner. Erindringen om hin Tid havde gjort et saa dybt Indtryk paa Sejerøboerne, at de i mange Aar derefter regnede Tiden efter "Sygen", saaledes at de sagde, naar Talen var om et eller andet, at det skete saa eller saa mange Aar før eller efter "Sygen". Sogneforstanderskabet havde under Tyfusepidemien haft nogle Udgifter (18 Rdl. 24 Sk.), og det ansøgte 1851 Amtet om at faa dem refunderet af Amtsrepartitionsfonden; men det nægtedes, idet Fattigvæsenet skulde betale dem. Blodgang (Dysenteri) begyndte 1855 i Nørrevangsgaarden, hvor to Mennesker døde. Derfra bredte den sig over en Del af Øen; men der døde dog ikke flere af denne Sygdoms). (Kilde: Sejerø Sogns Historie af Rasmus Nielsen 1923, fotografisk genoptryk 1976, Vejlø's Bogtrykkeri, Kalundborg) Hvad er tyfus?Tyfus er en smitsom febersygdom, hvor der som regel kommer meget kraftige symptomer fra mavetarmkanalen i sygdommens anden til tredie uge. Den klassiske tyfus er en alvorlig sygdom. Den kan være livstruende, men antibiotika er en effektiv behandling. Sygdommen varer ubehandlet adskillige uger, og det tager noget tid at komme sig igen.Sygdommen smitter fra menneske til menneske via føde eller drikkevand, så det er hygiejne og sanitære forhold, der især bestemmer udbredelsen. Det er først og fremmest derfor, at den ikke ses så ofte i Europa mere. Sygdommen skyldes en infektion med bakterien Salmonella typhi, som kun findes hos mennesker, hvor den kan medføre alvorlig sygdom. I nogle tilfælde kan personen blive kronisk bærer af sygdommen og udskiller konstant bakterier i sin afføring. Når bakterien passerer ned til tarmen, trænger den ind igennem tarmslimhinden til det underliggende væv. Hvis immunforsvaret ikke formår at standse infektionen her, vil bakterien formere sig og siden sprede sig til blodbanen, hvorefter man ser det første sygdomstegn i form af feber. Herfra trænger bakterien ind i knoglemarv, lever og galdeveje. Fra galdevejene udskilles bakterier til tarmindholdet og dermed afføringen. I sygdommens anden fase trænger bakterien ind i tyndtarmens immunvæv, og symptomerne fra tyndtarmen begynder med diarre og i værste fald livstruende bughindebetændelse. Sidstnævnte kan opstå, hvis behandlingen er utilstrækkelig, og der går hul på tarmen. Blandt patienter med tyfus, som ikke får behandling, dør cirka 20 procent. (Kilde: www.netdoktor.dk) |
| Til forsiden
Til toppen Til aneoversigten |