Siden
oprettet
18. august 2008


Siden
opdateret
18. august 2008

Til forsiden

Tilbage

Roskilde Katedralskole 1864

Roskilde Katedralskole

Skoleefterretninger for skoleaaret 1863-64



Af Rektor.

Skolens Lærere og Undervisningens Ordning.

Med Lærerpersonalet er der i indeværende Skoleaar foregaaet følgende Forandringer:

Under 24de Marts 1863 blev Rektor ved Sorø lærde Skole og Opdragelsesanstalt, Etatsraad, Dr. Phil. Ernst Frederik Christian Bojesen, R.. af D., beskikket til Rektor for Roeskilde Kathedralskole i Prof.Dr.phil. Ridder Elberlings sted og tiltraadte denne sin virksomhed den 23de Aug. s. A.

Da Adj Scharling ved den ifjor approberede Timetabel var bleven bebyrdet med et overordentlig stort Timetal (33 Timer), hvormed der tillige var forbundet et betydeligt Hjemmearbeide ved Stileretning, indstillede Rektor efter hans Ønske under 21de Oct. 1863 og erholdt under 4de Nov s. A. Tilladelse til, at Cand.theol. I. L. Bang, der for Tiden opholder sig i Roeskilde, på de sædvanlige Vilkaar maatte antages som Timelærer i Dansk i 3die og 4de Klasse.

Under 17de Oct. 1863 bemyndigedes Rektor til på samme Vilkaar som tidligere i den hidtilværende Gymnastiklærers Sted at antage den fra det kongl. Artilleri afskedigede Fyrværker og examinerede Gymnastiklærer Nielsen, som har tiltraadt sin Post fra 1ste Jan.. 1864.

Undervisningen har i dette Skoleaar været saaledes fordelt:

1 Rektor: Latin (10 Timer) og Græsk (6 T.) i VII Kl.; tilsammen 16 Timer, hvortil kommer en Receptionstime i VII Kl. ældre Afdeling.
2 Overlærer Hundrup: Latin i IV Kl. (9 T.), Latin i III Kl. (9 T.) og Græsk i IV Kl. (5 T.), tilsammen 23 Timer.
3 Overlærer Broager: Naturlære i VII Kl. (6 T.), Mathemathik i VI (4 T.), V (4 T.), IV (4 T) og III Kl. (3 T.), tilsammen 21 Timer.
4 Overlærer Flemmer: Latin i VI (8 T.) og V Kl. (9 T.), Græsk i VI (5 T.), Skrivning i IV (1 T.), III (2 T.) og II Kl. (3 T.), tilsammen 28 Timer.
5 Adjunkt Dohn: Hebraisk i VII Kl. (4 T.), Fransk i VII (1 T.), VI (3 T.), V (3 T.), IV (2 T.) III (3 T.), II Kl. (5 T.), tilsammen 21 Timer. Ifølge Min. Skrivelse af 13de Febr. 1863 har Adj. Dohn paa Grund af Helbredstilstand været fritaget for at give mere end 21 Timers Undervisning om Ugen.
6 Adjunkt M. Hansen: Hitorie i alle Klasser (VII 3, VI 3, V 2, IV 2, III 3, II 3, I 3 T.), samt med Realisterne (2 T.), og Geografi i IV Kl. (2 T.), tilsammen 23 Timer.
7 Adjunkt Thomsen: Naturhistorie i alle Klasser undtagen VII (2 T. i hver Klasse, altsaa 12 T.) samt med Realister (1 T.), Geografi i VI, V og III (2 T. i hver, altsaa 6 T.) samt med Realister (1 T.), Skrivning i I Kl. (4 T..), tilsammen 24 Timer.
8 Adjunkt Fritsche: Tydsk i alle Klasser (VII 1, VI 3, V 3, IV 3, III 2, II 5, I 7 og med Realisterne 1 T., altsaa 24 T.), Græsk i V Kl. (5 T.), Dansk I Kl. (6 T.), tilsammen 35 Timer.
9 Adjunkt Chr. Hansen: Mathematik i VII Kl. (( T.) samt med Realister (4 T.), Geografi i II Kl. (3 T.) og I (2 T.), Regning III (2 T.), II (4 T.) og I (6 T.), tilsammen 29 Timer.
10 Adjunkt Scharling: Religion i alle Klasser, (2 T. i hver af de øvrige, 3 T. i I Kl.), Dansk i VII Kl. (3 T.), VI, V (2 T. i hver), II (5 T.), med Realister (2 T.), tilsammen 29 Timer.
11 Timelærer cand. theol. Bang: Dansk i IV og III Kl. 4 Timer.
12 Kantor Hartmann: Sang 4 Timer
13 Malermester Møller: Tegning i de 3 nederste Klasser og med Realister 7 Timer.
14 Gymnastiklærer Nielsen: Gymnastik og Svømning under Inspektion af Adjunkt M. Hansen, 6 Timer.


I dette Skoleaar har ligesom tidligere 12 særskilte Timer været anvendte til Realisterne, og Ministeriet har i en Skrivelse af 2den Oct.. 1863 givet Skolen Tilladelse til at ordne Realundervisningen saaledes, at Afgangsexamen for Realisterne af den lavere Grad i Henhold til Bekjendtgjørelse af 28de Mai 1859 fremtidig kan tages ved Skolen selv. Endvidere have Øvelser i Riffelskydning i September og Oktober Maaneder 1863 og fra Slutningen af April 1864 været foretagne med Disciplene i Skolens to øverste Klasser. Ledningen af disse Øvelser var hidtil overdraget til Overlærer Flemmer med Assistance af Lieutenant Sahlertz, men er fra Slutningen af Mai 1864 betroet Lieutenant Sahlertz med Assistance af Skolens Gymnastiklærer.

Skolens Disciple.

Antallet af Skolens Disciple udgjorde efter sidste Program i Mai Maaned 1863 110, af hvilke 5 afgik til Universitetet. En Discipel har Skolen i Aarets Løb mistet ved Døden, nemlig V. V. Schjønnemann. Følgende Disciple ere udmeldte siden Mai 1863, F. Baagø, F. A. Christensen, M. F. Kjersgaard. J. P. G. Wendt, J. R. Bache, C. J. Omøe, A. O. Lindhardt, J. V. Schmidt, J. L. Elberling, G. Matthison-Hansen og H. Holstein.

Derimod ere i August Maaned f. A. ved det nye Skoleaars Begyndelse 31 nye Disciple og i Løbet af Skoleaaret 8 optagne. Skolens Discipeltal udgjør i Mai 132, der paa følgende Maade ere fordelte i Klasserne (i den Orden, som gjælder for Mai Maaned):

Syvende Klasse

Den ældre Afdeling.

Frederik Carls Emil Schack Brockdorff, Søn af afd. Kammerherre v. Brockdorff, Major i den kgl. Livgarde til Hest.

Willars Knudsen Lunn, Søn af Krigsassessor Lunn, Forpagter af Knabstrupgaard.

Christian Actavius Gemzøe, Søn af Pastor Gemzøe, Sognepræst i Thorslunde og Iishøi i Sjælland.

Hermann Johannes Rohmann, Søn af afd. Provst Rohmann, Sognepræst til Rønninge i Fyen.

Vilhelm Peter Christian Bruun Neergaard, Søn af Kammerherre, Kapitain Bruun de Neergaard, R. af D., Eier af Svenstrup.

Theodor Alexander Schjøtz, Søn af Hospitalslæge Schjøtz i Roeskilde.

Adolph Vilhelm Jens Ludvig Møller, Søn af Malermester, Borgerrepræsentant Møller i Roeskilde.

Ernst Henri Frederik Christian Sophus Wegener, Søn af Forstmester Wegener, R. af D., Skovrider paa Mantshøi.

Ernst Vilhelm Østrup, Søn af Kjøbmand, Borgerrepræsentant Østrup i Roeskilde.

Gustav Feddersen, Søn af Justitsraad Feddersen, R.af D., Borgermester og Byfoged i Roeskilde.

Frederik Adolf Nielsen, Søn af Stiftsprovst, Professor Lic. Theol.. Nielsen, R. af D., Sognepræst til Thoreby paa Lolland.

B. Den yngre Afdeling

Ove Malling Giersing, Søn af Stiftslæge i Vallø Stift, Giersing.

Haldor Peter Bjarnesen, Søn af Skolelærer Bjarnesen i Quislemark.

Frederik Jacob Christian Balle, Søn af Pastor Balle, Sognepræst til Aversie.

Christian Ludvig Georg Bech, Søn af Kjøbmand Bech i Roeskilde.

Carl Gotfred Anders Christensen, Søn af Kammerraad Christensen, Postexpeditør ved Tostrup Jernbanestation.

Johan Peter Bernth Wedel, Søn af Pastor Wedel, Sognepræst til Himmeløv og Roeskilde adelige Jomfrukloster.

Adolf Fraas, Søn af Tiendekommisær Fraas, Eier af Philipsdal.

Sophus Theodor Leunbach, Søn af Pastor Leunbach, Sognepræst til Elmelunde på Møen.

Johannes Wolfgang Haffner, Søn af Kammerjunker Ritmester Haffner.

Sjette klasse

Christian Kjærulf Torst, Søn af Tiendekommisær Torst, Godsforvalter på Baroniet Løvenborg.

Julius Theodor Møller, Søn af Instrumentmager Møller i Roeskilde.

Carl Vilhelm Østrup, Broder til Nr. 9.

Jacob Holm, Søn af Proprietær Holm på Lerchenfeldt.

Christian Holger Rørdam, Søn af Pastor Rørdam, Sognepræst til Ondløse og Søndersted.

Frode Giersing, Broder til Nr. 12.

Fritz Martin Levy, Søn af Professor, Dr. Med. Levy, R. af D., ved Kjøbenhavns Universitet.

Julius Müller, Søn af afd. Bomuldstøisfabrikant Müller i Roeskilde.

Frederik Israel Suell, Søn af Forpagter Suell på Gislingegaard.

Frederik Elias Lindhard, Søn af afd. Pastor Lindhard, Sognepræst til Alstrup, Tulstrup og Hvilstrup.

Georg Buntzen Strøm, Søn af Distrikslæge Strøm i Vordingborg.

Rasmus Schandorff Hansted, Søn af Provisor Hansted paa Roeskilde Apothek.

Carls Frederik Rantzau, Søn af Kammerherre, Grev Rantzau til Frederikslund i Fyen.

Femte Klasse

Christian Emmanuel Olaf Møller, Broder til Nr. 7.

Henrik Jacob Christian Amalius Otto Hennings, Søn af Forstraad Hennings i Roeskilde.

Edvard Theodor Daniel Hvidt, Søn af Proprietær Hvidt til Frihedslund.

Nicolai Christian Herholdt Sylow, Søn af Justitsr. Sylow, forhen. Borgerm. Og Byfoged i Korsør.

Georg Daniel Antonius Krieger Kofoed, Søn af Justitsraad, Herredsfoged Kofoed i Kallundborg.

Henrik Muhle Hoff, Søn af Skolelærer Hoff i Sørbymagle.

Herman Emil Michelsen, Søn af afd. Cand. Theol. Og Chordegn Michelsen i Præstø.

Frederik Becker, Søn af Provst. Dr. Phil. Becker, R. af D., Sognepræst til Soderup og Eskildstrup.

Peder Brønniche, Søn af Forpagter Brønniche på Bidstrupgaard.

Axel Carl Christian Bache, Søn af Forpagter Bache paa Fiurendal.

Hermann Valentiner, Søn af Forpagter Valentiner paa Gjørsløv.

Christian Albert Emil Hansted, Broder til Nr. 32.

Edvard Christian Schjølert, Søn af Møller Schjølert i Herlufmagle Mølle.

Rasmus Axel Holm, Søn af Pastor Holm, Sognepræst til Odden ved Nykjøbing i Sjælland.

Julius Christian Poul Valentiner, Søn af Etatsraad Valentiner, R. af D., paa Gjeddesdal.

Johan Baagøe, Søn af afd. Proprietær Baagøe, Eier af Bregningegaard.

Vincens Charles Lindhard, Søn af Pastor Lindhard, Sognepræst til Jyderup og Holmstrup.

Villiam Frederik Gottlieb, Søn af Apotheker Gottlieb i Roeskilde.

Johan Gustav Christoffer Thorsager Kjeldahl, Søn af Kammerraad, Distriktslæge Kjeldahl paa Jægerspris.

Fjerde Klasse.

Anders Borch Reck, Søn af Distrikslæge Reck i Storeheddinge..

Christen Christensen, Søn af Restauratør Christensen i Kbhvn.

Olaf Rye Lassen, Søn af Forpagter Lassen paa Svanholm.

Johannes Rink, Søn af afd. Proprietær Rink, Stedsøn af Proprietær Müller til Flensborggaard.

Vilhelm Wentzel Haffner, Broder til Nr. 20.

Ludvig Christen Christensen, Broder til Nr. 16.

Peter Adolf Stricker, Søn af Proprietær Stricker i Roeskilde.

Nicolai Henrik Roth, Søn af Fuldmægtig Roth i Roeskilde.

Hans Ludvig Julius Wieck, Søn af afd. Møller Wieck i Kornerup Mølle.

Harald Gutzon Mynster, Søn af Forpagter Mynster paa Oremandsgaard..

Frantz Carl Claus Hygum, Søn af Grosserer Hygum i Kbhvn.

Harald Hermann Quistgaard, Søn af Pastor Quistgaard, Sognepræst til Gimlinge.

Holger Emil Vilhelm Poulsen, Søn af Provst Poulsen, Sognepræst til Eiby og Dalby.

Victor Christian Schjøtz, Broder til Nr. 6.

Michael von Halle, Søn af Proprietær v. Halle på Nygaard ved Roeskilde.

Otto Carl Christian Hansen, Søn af Skolelærer og Kirkesanger Hansen i Hyllinge.

Louis Christian Knipschildt Hygum, Broder til Nr. 63

Tredie Klasse.

Niels Johan Carl Johansen, Søn af Skomagersvend Johansen i Roeskilde.

Niels Christoffer Dyrlund Ostermann Raae, Søn af afd. Kjøbmand Raae i Kallundborg.

Erik Sophus Becker, Søn af Overauditør Becker, R. af D., Byfoged og Byskriver i Nyborg.

Rasmus Vilhelm Carl Kofoed, Søn af Kjøbmand Kofoed i Holbæk.

Frederik Hermann Theodor Fiehn, Søn af Forpagter Fiehn paa Juellund.

Ove Frederik Gedde, Søn af cand. Jur. Og Proprietær Gedde til Viborggaarden.

Viggo Petersen, Søn af afd. Pastor Petersen, Sognepræst til Brensted og Thise.

Rasmus Frederiksen, Søn af Slagtermester Frederiksen i Roeskilde.

Vilhelm Edvard Wieck, Broder til Nr. 61.

Niels Dyrlund Christoffer Ostermann Petersen, Søn af Kjøbmand Petersen i Nykjøbing i Sjælland.

Viggo Henrik Holm, Søn af Proprietær Holm paa Ellingegaard.

Ludvig Edvard Curtz, Søn af Justitsraad Curtz, Postmester i Roeskilde.

Otto Ludvig Theodor Hebert, Søn af Møller Hebert i Selsø Mølle.

Andreas du Plessis de Richelieu, Søn af afd. Pastor du Plessis de Richelieu, Præst på St. Thomas.

Erik Rudolf Christensen, Søn af Prokurator Christensen i Holbæk.

Charles Michael Wattson Suell, Broder til Nr. 29.

Adam Carl Frederik Lunn, Søn af Proprietær Lunn paa Lautrupgaarden.

Christian Madsen, Søn af Forpagter Madsen på Frydendal.

Carl Christian Milo, Søn af Pastor Milo, Sognepræst til Kornerup og Svogersløv.

Jens Frode Hans Meiling Falck, Søn af Pastor Falck, Sognepræst til Vindinge ved Nyborg.

Wilhelm Julius Curtz, Broder til Nr. 81.

Johannes Carl Adolf Sophus Ludvig de la Porte, Søn af Justitsraad, Toldforvalter de la Porte i Holtenau.

Anden Klasse.

Gottfred Heineth Fraas, Broder til Nr. 18.

Peter Fenger Petersen, Søn af Kjøbmand Petersen i Kallundborg.

Johannes Frederik Hanckell, Søn af Hestehandler Henckell af Løvenborg.

Carls Vilhelm Christian Hennings, Broder til Nr. 35.

Holger Axel Hansen, Søn af afd. Pastor Hansen, Sognepræst til Reerslev og Rudsvedby.

Jens Sophus Petersen, Broder til Nr. 79.

Julius Carl Philip Bibow, Søn af Kammerh. Major Bibow, R. af D., Dbgsm. Paa Værløsegaard.

Frederik Andreas Christian Andersen, Søn af Forpagter Andersen paa Kappeløvgaarde.

Peter Ove Julius Lunn, Broder til Nr. 2.

Jens Frederik Hjort, Søn af Gaardeier Hjort i Jyderup.

Frode Holstein, Søn af afd. Pastor v. Holstein.

Christian Bruun, Søn af Pastor Bruun i Skagen.

Hans Ove Emmerik Suell, Broder til Nr. 29 og 85.

Hilmar Emanuel Rafn, Søn af Proprietær Rafn i Roeskilde.

Niels Christian Peter Petersen, Søn af Restauratør Petersen i Roekilde.

Jacob Wedel, Broder til Nr. 17.

Hans Peter Andreas Schram, Søn af Kjøbmand, Borgerrepræsentant Schram i Roeskilde.

Søren Skouboe, Søn af Kjøbmand Skouboe i Nysted.

Valdemar Emil Wieck, Broder til Nr. 61 og 78.

Carl Christoffer Mulvad, Søn af Bogbinder Warren Mulvad i Hjørring.

Christian Joachim Ludvigsen, Søn af Forpagter Ludvigsen paa Stenkelstrup.

Carl Ludvig Jaochim Hansen, Søn af Restauratør Hansen i Roeskilde.

Carl Emil Andreas Bache, Broder til Nr. 43.

Carl Elberling, Søn af Regjerings-sekretær Elberling, Herredsfoged i Ramsø-Thune Herred.

Første Klasse.

Poul Julius Valdemar Andersen, Søn af forhenværende Møller Andersen, nu boende i Kbhvn.

Ove Emil Gottlieb, Broder til Nr. 51.

Jens Louis Vilhelm Emil Lønholdt, Søn af Tømmermester Lønholdt i Roeskilde.

Niels Peter Christian Hansen, Søn af Tømmermester Hansen i Roeskilde.

Alfred Sveistrup Poulsen, Søn af afd. Kjøbmand Poulsen i Roeskilde

Martinus Christian Klaumann Erichson, Søn af afd. Praktiserende Læge Erichson i Roeskilde.

Peter Viggo Ulrik Mule Bang, Søn af Tobaksspinder Bang i Roeskilde.

Søren Albert Idus Schmith, Søn af afd. Uhrmager Schmith i Roeskilde.

Carl Peter Daniel Henningesen, Søn af Forpagter Henningsen til Roeskilde Kloster.

Nicolai Krabbe Andresen, Søn af Landvæsenskommissair Andresen paa Gjershøigaard.

Georg Anton Christian Pætges, Søn af Skomagermester Pætges i Roeskilde.

Niels Bluhme Knudsen, Søn af Appellationsraad (p. t. kg. Civilkommissær ved Armeen) Etatsraad Knudsen i Flensborg.

Sophus Vilhelm Winther, Søn af Garvermester Winther i Roeskilde.

Julius Raphael Kauffmann, Søn af Kjøbmand Kauffmann i Roeskilde.

Joachim Peter Ove Malling, Søn af Amtsforvalter, Cancellieraad Malling i Roeskilde.

Louis Henrik Angell Schram, Broder til Nr. 108.

Valdemar Vilhelm Petersen, Søn af Kjøbmand Petersen i Svinninge.

De læste Pensa og Skiftlige Øvelser.

Dansk

Syvende klasse (Adj Scharling):

Den danske Litteraturs Historie fra Frederik den Femtes Dage indtil Nutiden er gjennengaaet, hvorved Thortsens Litteraturhistorie er benyttet; særligt er dvælet ved Rahbek, Ewald, Wessel, Oehlenschlæger, Poul Møller, Grundtvig og Paludan-Müller, af hvilke Forfattere udvalgte Stykker ere forelæste. I det sidste Fjerdingaar anvendtes en Time ugentlig paa at øve Diciplene i Svensk, hvorved Hammerichs svenske Læsebog benyttedes. Indtil Slutningen af Mai Maaned ere 15 længere udarbeidelser i Modermaalet skrevne.

Sjette Klasse (Samme):

Den danske Litteraturs Historie er gjennemgaaet efter Thortsens Litteraturhistorie forfra indtil Frederik den Femtes Dage. Adskillige af de gamle Kjæmpeviser ere forelæste og forklarede; udførligt er dernæst behandlet Holberg og hans Tid, hvortil er benyttet Holbergs Autobiografi og nogle af hans Epistler; derhos er læst af Peder Paars den 1ste og noget af 2den bog, samt af Komedierne. Julestuen og Maskeraden. Desuden er læst af Oehlenschlæger: Vaulundurs Saga og Aladdin; af Heiberg: Elverhøi. En Stil hverenden Uge; indtil slutningen af Mai er 18 skrevne.

Femte Klasse (Samme):

Den nordiske Mythologi er gjennemgaaet med Benyttelse af Arentzens og Thorsteinsons Fremstilling; derhos er Oehlenschlægers Nordens Guder læst og forklaret. Efter Holst’s poetiske Læsebog ere udvalgte Digte af forskjellige danske Digtere læste; endelig udvalgte Brudstykker i Prosa af saadanne Forfattere , som Oehlenschlæger, Poul Møller og Steen Blicher. I Reglen en Stil om Ugen; indtil Slutningen af Mai ere 26 skrevne.

Fjerde Klasse( Cand. Theol. Bang):

Af Holst’s prosaiske Læsebog ere følgende Afsnit læste: S.35-43; 114-127; 147-158; 170-174; 279-283; 323-327. Af Holst’s poetiske Læsebog ere forskjellige Digte lærte udenad. Af Wolles Grammatik ere Formlæren og Sætningslæren repeterede og indøvede. En Stil ugentlig er skreven hjemme.

Tredje Klasse (Samme):

Af Holst’s prosaiske Læsebog ere følgende Afsnit læste: S.1-35; 120-127; 131-140; 224-229; 331-341. Af Holst’s poetiske Læsebog ere forskjellige Digte lærte udenad. Af Wolles Grammatik ere Formlæren og Sætningslæren læste og indøvede. En Stil ugentlig er skreven hjemme.

Anden Klasse (Adj. Scharling):

Af Borgens og Rungs Danske Læsebog, 2det Cursus, ere følgende Afsnit læste: S. 124-136; 145-169; 202-224. Det læste er gjort til Gjenstand for Samtale og Forklaring, Gjenfortælling og Analyse.. Efter Holst’s Smaadigte til Udenadslæsning ere udvalgte Digte lært udenad. Wolles Gramatik: Formlæren og Det Vigtigste af Sætningslæren. 2 Stile om Ugen, sædvanlig bestaaende i Gjengivelse af en forlæst lille Fortælling eller et Digt.

Første Klasse (Adj. Fritsche):

Borgens og Rungs Danske Læsebog, 2det Kursus, er bleven benyttet til Oplæsning, Gjenfortælling og Analysering; nogle Digte ere lærte udenad. Formlæren og Læren om den enkelte sætning er først mundtlig meddelt og indøvet, senere atter gennemgaaet med Afbenyttelse af Bojesens Danske Sproglære (§ 1-46). To Stile om Ugen, mest Diktat, i den sidste Halvdel af Skoleaaret ogsaa Gjengivelse af en let Fortælling.

Latin.

Syvende Klasse (Rektor):

4de Bog af Ciceros disputt. Tusculan., 1ste Bog af Livii Hist., Sallusts Catilina, 1ste og 2den Bog af Horat’s Oder, 3die og 4de Bog af Virgils Æneide. Til kursorisk Læsning er benyttet Flemmers Udvalg af Sølvalderens Forfattere. Ugentlig er der skrevet 2 latinske Stile og maanedlig Version. Disse ere rettede hjemme og gjennemgaaede paa Skolen. Antallet af skriftlige Arbeider udgjorde ved slutningen af Mai 69. De vigtigste Partier af de romerske Antikviteter ere læste efter Bojesens Haandbog. I Litteraturhistorien er Tregders Haandbog benyttet. I en ugentlig Time er en del af det tidligere i Skolen læste repeteret med Klassens ældste Afdeling.

Sjette Klasse (Overlærer Flemmer):

Ciceronis Oratio pro Sexto Roscio; Livii Hist. Lib. II; Virgilii Æneid. Lib. III. Til kursorisk Læsning er benyttet Flemmers Udvalg af Sølvalderens Forfattere p. 70-68, 146-155, 161-169 og 174-176. Ugentlig er der skrevet 2 latinske Stile, enkelte gange en Version istedetfor den ene; de ere rettede hjemme og gjennemgaaede paa Skolen. Antallet af skriftlige Arbeider udgjorde ved slutningen af Mai 64. Af Bojesens Haandbog i de romerske Antikviteter er læst p. 1-39. Madvigs Latinske Sproglære §§ 176-375 (4de Udgave), dog med Forbigaaelse af endel Anmærkninger.

Femte Klasse (Samme):

Ciceronis Oratt. In L. Catilinam I-IV, pro Ligario, pro lege Manilia; Virgilii Æneid. Lib. II, v. 1-566. Kursorisk efter Flemmers Udvalg af Sølvalderens Forfattere p. 1-24. Ugentlig er der skrevet 2 latinske Stile, den ene hjemme, den anden paa Skolen under Lærerens Tilsyn og Veiledning; Stilene ere rettede hjemme og gjennemgaaet på Skolen. Antallet af skriftlige Arbeider udgjorde ved slutningen af Mai 63. Desuden 10 gange mundtlig Stil. Af Bojesens Haandbog i de romerske Antikviteter er læst p. 1-39. Madvigs Latinske Sproglære §§ 176-342 (4de Udgave), dog med Forbigaaelse af endel Anmærkninger.

Fjerde Klasse (Overlærer Hundrup):

3die Bog af Cæsars B. G. og de første 51 Kapitler af Sallusts Catilina. Ugentlig er der ( efter Trojels og Ingerslevs Materialier) skrevet 2 Stile, den ene hjemme og den anden paa Skolen. Deeres antal udgjorde ved Udgangen af Mai 66. De ere rettede hjemme og gjennemgaaet på Skolen. Af Madvigs Sproglære er i Sammenhæng læst §§ 176-280, desuden ere mange andre Regler blevne medtaget og gjennemgaaede ved Læsningen af Forfatterne.

Tredje Klasse (Samme):

Af Berg og Møllers Læsebog (2den Udg.) er læst S. 1-29. Som Stiløvelser ere ugentlig 2 Gange de danske Exempler i denne Læsebog skriftlig oversatte paa Latin, i Begyndelsen stedse paa Skolen, men i det sidste halve Aar er den ene Stil skreven hjemme. De ere i samme Tid rettede hjemme og gjennemgaaet paa Skolen. Af Madvigs Sproglære (4de Udg.) er de vigtigste af Formlæren læst og repeteret. Ogsaa ere adskillige Regler af Syntaxen, hvortil Læsebogen gav Exempler, gjennemgaaede og indøvede.

Græsk.

Syvende Klasse (Rektor):

1ste og 2den Bog af Xenophons memorab. Socratis, af Lucian Somnium, Prometheus, Dialogi marini, Dialog Deorum, Vitarum auctio, 9de Bog af Herodots Hitorie, 5te og 6te Bog af Momers Odyssee, Spohokles’s Oedipus rex. I Litteraturhistorien er Tregders Haandbog benyttet, i Antikviteter og græsk Syntax er det Vigtigste mundtlig meddelt. Endel af det tidligere i Skolen læste er repeteret med den ældre Afdeling.

Sjette Klasse (Overlærer Flemmer):

2den Bog af Xenophons Memorabilia Socratis, 3die Bog af Xenophons Anabasis, 5te og 6te Bog af Homers Odyssee. Af den græsk Syntax er det Vigtigste mundtlig meddelt.

Femte Klasse (Adj. Fritsche):

1ste Bog af Xenophons Anabasis og 6te Bog af Homers Odyssee. Hovedreglerne ad Syntaxen ere mundtlig meddelte, og Formlæren repeteret efter Bergs Grammatik.

Fjerde Klasse (Overlærer Hundrup):

Bergs Læsebog S. 1-30 og 58-64, samt omtrent det Halve af de græske Exempler fra S. 30-52. Det Vigtigste af Formlæren efter Bergs gr. Formlære 3die Udgave.

Hebraisk.

(Adj. Dohn) Syvende Klasse B.

De 10 første Kapitler af Genesis og de vigtigste Regler efter Whittes hebraiske Grammatik.

Religion.

(adj. Scharling) Syvende Klasse.

Marci Evangelium paa Græsk Lisco’s Den christelige apostoliske Troesbekjendelse er gennemgaaet i sine Hovedpartier. Den christelige Kirkes Historie i Oldtiden, indtil Gregor den Store, er gjennemgaaet med benyttelse af Mørk-Hansens Lærebog.

Sjette Klasse.

Efter Herslebs større Bibelhistorie er det gamle Testamentes Historie repeteret, dog saaledes at betydeligere Afsnit af de historiske Bøger ere læste efter Bibelen selv. Apostlenes Gjerninger er læst efter det nye Testamente; endelig ere de første 8 Kapitler af Romerbrevet gjennemgaaede, idet hertil er knyttet en Udvikling af de christelige Hovedlærdomme.

Femte Klasse.

Efter Herslebs Bibelhistorie, med stadig benyttelse af det nye Testamente, er den evangeliske Historie læst. Flere af Jesus længere Taler, navnlig Bjergprædiken, ere lærte udenad, og saavel disse som hele den øvrige Læsning har jevnlig givet anledning til Samtale og Forklaring over Hovedstykkerne af den christelige Tro og Sædelære.

Fjerde Klasse.

Efter Herslebs Bibelhistorie er læst den jødiske Historie fra Rigets Deling indtil Enden. Efter samme Bog, med benyttelse af det nye Testamente, er læst den evangeliske Historie forfra til Jesu Bjergprædiken. Efter Balslevs Forklaring til Luthers Katechismus er læst Troens tredje Artikel, Herrens Bøn, Daaben og Nadveren. Nogle Psalmer ere lærte udenad.

Tredje Klasse.

Efter Herslebs Bibelhistorie er læst det gamle Testamentes Historie forfra indtil Davids Regjering. Efter Balslevs Forklaring er læst det første Hovedstykke: De ti Bud. Hertil slutter sig flere udenadlærte Psalmer efter Holms Samling.

Anden Klasse.

Efter Balslevs lille Bibelhistorie i forbindelse med udførligere mundtlig Fortælling er læst det gamle Testamentes Historie forfra indtil David. Efter Balslevs Forklaring er læst de ti Bud. Holms Psalmer.

Første Klasse:

Balslevs Bibelhistorie er læst helt. Luthers lille Katechismus: Loven, Troen, Fadervor og Daaben. Holms Psalmer.

Historie.

(adj M. Hansen) Syvende Klasse

A. Hele Verdenshistorien efter Thrige, Allen og Bohr. B. Den gamle Historie efter Thrige, Middelalderen efter Bohr.

Sjette Klasse.

Den nyere Historie efter Bohr.

Femte Klasse.

Middelalderen efter Bohr.

Fjerde Klasse.

Den gamle historie efter Kofods Udtog. Realisterne desuden Danmarks Historie indtil 1536 efter Allen.

Tredje Klasse.

Nordens Historie efter Kofods Udtog. Realisterne desuden den gamle Historie indtil Carthagos Ødelæggelse efter Kofods fragmentariske Lærebog.

Anden Klasse.

Middelalderen og den nyere Historie efter Kofods fragmentariske Lærebog.

Første Klasse.

Den gamle Historie efter samme Lærebog.

Geografi.

Sjette Klasse (adj. Thomsen):

Repeteret hele Geografien efter Velschows Lærebog.

Femte Klasse (Samme):

Asien Afrika, Amerika og Australien efter samme Bog.

Fjerde Klasse (Adj. M. Hansen):

Europa efter Tydskland efter samme Bog. Realisterne har læst Asien..

Tredje Klasse (Adj. Thomsen):

Europa til Nederlandene efter samme Bog. Realisterne har læst Asien.

Anden Klasse (Adj. Chr. Hansen):

Slutningen af Europa fra Italien, Asien, Afrika, Amerika og Australien efter Ingerslevs mindre Lærebog og desuden repeteret hele Bogen.

Første Klasse (samme):

Samme Lærebog indtil Italien.

Mathematik.

Syvende Klasse (A. (Adj. Chr. Hansen):

Slutningen af Stereometrien og de sphæriske Grundformler efter Ramus’s Lærebøger. Hele det befalede Pensum repeteret. Til 1ste Juni ere 34 skriftlige opgaver besvarede. B. (samme): Logarithmer, Rentesregning og Annuiteter efter Broagers Lærebog. Den plane Trigonometri og Stereometri efter Ramus’s Lærerbøger. 33 skriftlige opgaver.

Sjette Klasse (Overlærer Broager):

Slutningen af Ramus’s plane Geometri fra andet Afsnit §4; Broagers Arithmetik fra Kubikrods-uddragninger til Logarithmer. 35 skriftlige Opgaver..

Femte Klasse (Samme):

Andet Afsnit af Ramus’s Geometri til § 4; Broagers Arithmetik fra Primtal til Kubikrodsuddragninger. 35 skriftlige Opgaver.

Fjerde Klasse (Samme):

Første Afsnit af Ramus’s plane Geometri; Broagers Arithmetik fra Multiplikation med Brøk til Primtal. 26 skriftlige Opgaver. Realisterne har desuden under Adj. Chr. Hansen repeteret hele det Pensum, som fordres i 3die og 4de Klasse.

Tredje Klasse (Samme):

Broagers Arithmetik til Mutiplikation med Brøk. 23 skriftlige Opgaver. Praktisk Regning under Adj. Chr. Hansen: Sammensat og omvendt Reguladetri og Procentregning.

Anden Klasse (Adj. Chr. Hansen):

De fire Regningsarter med Brøk og Reguladetri med Brøk.

Første Klasse (Samme):

De fire Regningsarter med benævnte Tal og Begyndelsen af Regning med Brøk.

Naturhistorie.

(Adj. Thomsen). Sjette Klasse.

Repeteret Zoologien efter Lütkens Dyreriget og Botaniken efter Vaupells Planterigets Naturhistorie.

Femte Klasse.

Bløddyr og Leddyr efter Lütkens Lærebog og Plantesystemet (S. 161-201) efter Vaupells Lærebog.

Fjerde Klasse.

Fugle (fra S. 154), Krybdyr, Padder og Fiske (til S. 250) efter Lûtkens, Plantens Formlære efter Vaupells Lærebog. Realisterne have læst Insekterne.

Tredje Klasse.

Fugle, Krybdyr og Padder efter Lûtkens Lærebog. Realisterne have læst Insekterne.

Anden Klasse.

Pattedyr efter Lütkens Lærebog.

Første Klasse.

Uden Bog Hvirveldyrene.

Naturlære og Astronomi.

(overlærer Broager). Syvende Klasse.

A. I 3 ugentlige Timer læst og repeteret den mechaniske Naturlære efter Ørsteds Physik og Astronomien i en ugentlig Time efter Steens mathematiske Geografi med Tilføielse af Parallaxis of Refraktion efter Jørgensens Lærebog. – B. Læst og repeteret Naturlærens chemiske Del efter Petersens Oversættelse af Müllers Lærebog i 3 ugentlige Timer.

Tydsk.

(adj. Fritsche) Syvende Klasse.

Goethes Egmont, Wielands Oberon, de 5 første Sange; nogle af Auerbachs Dorfgeschichten; forskjellige Digte i Fibrigers Deutsche Anthologie.

Sjette Klasse.

Af Hjorts prosaiske Læsebog er læst S. 391-414, 526-580, 588-599, 614-620; forskjellige Digte i Hjorts poetiske Læsebog; Goethes Hermann und Dorothea; Schillers Maria Stuart. Til Slutningen af Mai ere 42 Stile skrevne dels hjemme dels paa Skolen, tildels efter Fibiger og Lorentzens Stileøvelser, der ogsaa ere blevne benyttede til mundtlige Oversættelse fra Dansk til Tydsk. Hjorts Grammatik er repeteret.

Femte Klasse.

Hjorts prosaiske Læsebog er læst S. 186-235, 302-15; af den poetiske Læsebog et udvalg af Digte. Efter Hjorts Grammatik er lsæt Syntaxen, og Formlæren repeteret. Lorentzens Stileøvelser ere benyttede til mundtlige Oversættelse af Dansk til Tydsk. 32 Stile til Slutningen af Mai.

Fjerde Klasse.

Hjorts Læsebog S. 113-122, 146-155, 159-195, 324-329. Efter Holbeks og Petersens Materialier er mundtlig oversat S. 53-60, 62-77. Formlæren efter Hjorts Grammatik; de vigstigste Regler af Syntaxen ere meddelte mundtlig under Læsningen. 26 Stile til Slutn. af Mai.

Tredje Klasse.

Hjorts Læsebog S. 21-64; desuden have Realisterne læst S. 13-17, 87-112 (med forbigaaelse af enkelte Stykker), 134-145. Efter Hjorts Grammatik er det vigtigste af Formlæren gjennemgaaet. 26 Stile til Slutn. af Mai.

Anden Klasse.

Rungs tydske Læsebog S. 117-191. Efter Holbeks og Petersens Materialier S. 1-22. Formlæren efter Hjorts lille Grammatik.

Første Klasse.

Rungs tydske Læsebog S. 34-39, 62-117. Efter Hjorts lille Grammatik er læst Artiklerne, Verberne, Pronominerne og Substantivernes Deklination.

Fransk.

(Adj. Dohn) Sjette Klasse.

Fistaine: Lectures variées pag. 79-94, 146-50, 159-162, 270-85, 287-309, 314-351, 356-380. Prosper Mérimée Colomba et la Venus d’Ille Side 1-185, Lettres adressées d’Espagne au directeur de la revue de Paris Side 402-450, Les Mecontens S. 358-401. Eztemporalt er læst af Staaffs Urval ur Franska litteraturen, 4 Kursen, Stykkerne af Souvestre Side 152-60, af Sue Side 174-89 og af Scribe S. 188-97. Abrahams’s franske Sproglære. Formlæren er læst og repeteret flere Gange.

Femte Klasse.

Af Borrings Ètudes littéraires, 4de. Udg., Richelieu S. 32-46, Habibrah 46-84, Les dragons Marquis 151-60, L’enlevement de la redoute 161-65, Catherine II 245-49, les voleurs en Espagne 329-89. Kursorisk L’avare P. 166-180. Samme Sproglære. Hele Formlæren er læst og repeteret og indøvet ved gjennemgang af det Læste.

Fjerde Klasse.

Samme Læsebog Side 1-20 og 98-119. Samme Sproglære § 49-55, 64-72, 74-80, 88-93, 95-123, 127-139. Det Meste af det, som er trykt med mindre Typer, er ikke medtaget..

Tredje Klasse.

Bjerrings Læsebog Side 11-34 og Borrings Ètudes littéraires. Side 10-20. Samme Sproglære: de samme §§ indtil 123.

Anden Klasse.

Bjerrings Læsebog Side 1-25. Hauschilds franske Elementarbog 1ste Kursus § 1-56 samt 58-162, i alt 25 sider, hvoraf foruden endel Ord og Fraser er lært de vigtigste Dele af Formlæren. Det er indøvet dels ved Oversættelse af danske Stykker i Hauschild og dels ved Gjennemgang af det i Læsebogen læste Pensum.

Stipendier

Rdl. Sk.
Stipendiefondets Samtlige Indtægter have i Finantsaaret 1863/64 udgjort 957 2
Dets Udgifter 651 75
Beholdning: 305 23


nemlig

Indtægter Rdl. Sk.
Renter af Stipendiefondets Kapitalformue 15,752 Rdl. 36 Sk. 630 12
Renter af et i Roeskilde Sparekasse indestaaende Beløb, stort d. 31te Marts 1864 – 1,052 Rdl. 20 Sk. 34 17
Beholdning efter sidste Regnskab 292 69
Tilsammen: 957 2


Udgifter: Rdl. Sk.
Udbetalte Stipendier 240 "
Udbetalte til Dimittender 1/3 Del af de ved Skolen oplagte Stipendier. 90 "
Indsendt til Universitetskvæsturen de øvrige 2/3 Dele 180 "
Regnskabsføreren 2 % af Fondets faste Indtægt 12 58
Ifølge Decision 5 "
I Sparekassen er i alt indskudt i Aarets Løb 124 17
Tilsammen: 651 75


Beneficierne for Skoleaaret1863/64 ere ved Ministeriets Resolution af 3die Okt. 1863 fordelt saaledes:

Højeste Stipendium, 50 Rdl.: C. Gemzøe, H. Rohmann, A. Møller, F. Balle, A. Fraas, J. Th. Møller.

Mellemste Stipendium, 35 Rdl.: H. Wegener, C. Torst, F. Lindhardt, E. Møller, H. Michelsen.

Laveste Stipendium, 20 Rdl.: O. Giersing, P. Wedel, C. Rørdam, J.. Müller, H. Hennings, N. Roth.

Fri Undervisning (foruden Stipendiarierne): G. Feddersen, C. Christensen, S. Leunbach, F. Giersing, F. Suell, R. Hansted. G. Strøm, J. Kjeldahl, J. Baagøe, A. Bache, E. Schjølert, C. Hansted, A. Stricker, O. Hansen, M. v. Halle, C. Johansen, A. Richelieu, J. Bibow, J. Wedel.

Af den Roeskilde Kathedralskole tilkommende Andel 90 Rdl. Af den ved Lov af 14de April 1852 4 under Ministeriet henlagte særlige Stipendiefond er der tilstaaet H. Biarnesen 50 Rdl., H. Sylow 20 Rdl. Og H. Hoff 20 Rdl.

De tvende Portioner af det Moltkeske Legat for Embedsmænds Børn, som gaae i Roeskilde Kathedralskole, hver paa 40 Rdl. , nydes ligesom i forrige Aar af F. E. Lindhard og F. J. C. Balle.



(Ovenstående tekst er transkriberet fra den oprindelige udgivelse af Steen Reimann.)
Til forsiden

Til toppen

Tilbage