|
Siden oprettet 12. november 2002 Siden opdateret 12. november 2002 Tilbage |
Rasmus Peter DaugstrupDer er bevaret to sange fra Rasmus Peter Daugstrups 70 års fødselsdag den 2. maj 1914. De giver et lidt mere personligt indtryk end nekrolog og begravelsestale på næste side. En beskeden Vise Melodi: Kolombusvisen Vi synge vil en Vise om Gildets Hædersgæst, vi R.P.D. vil prise i det Sprog, han kender bedst. /: I Danmarks skønne Vaar han fylder syvti Aar, men sidder her saa ungdomsfrisk med sine gyldne Haar :/ Barndom Melodi: Peder Skøt i Barndomsalder Rasmus Peter født i Jylland var som Barn en vreden Knægt, følte han var født til Stormand - bred og rund som al hans Slægt. Men hans Fa'er var jovial - Drengen Skoma'er være skal. Rasmus Peter sled i Skolen, lærte mange gode Ting. Siden blev han sat paa Stolen, lærte at ta'e Begtraads-Sting. Sjælden var han rigtig glad, mest han grinte, naar han fik Mad. Ungdom Melodi: Kolombusvisen Sin Syl med Flid han brugte og hamren lystigt svang, han Pløkkerne maa fugte for at flikke Dagen lang; /: men al Ting Ende faar, den sidste Pløk han slaar, med Svendebrev i Lommen Rasmus P. i Verden gaar. :/ Han tog sin Plads i Hæren, han lærte Krigens Kunst, han fægtede for Æren - og for skønne Møers Gunst /: Men mest han Pløkker slog - Gevær i Hvil han tog og sluttelig fra Hæren bort med godt Humør han drog. :/ Se, Daugstrup havde Længsler og store, fjerne Maal; thi Skoma'erlivets Trængsler gav ham tidt en bitter Skaal. /: - Han drog til fjerne Strand som hvervet Krigens Mand til Forsvar for Vestindien det lille danske Land. :/ Hvor Rom'en flød i Strømme paa Danmarks skønne Øer, vor Peter som i Drømme favnet blev af sorte Møer. /: - Han satte dybe Spor, og den Gang bort han foer der fandtes faderløse Børn, som havde sorten Moer. :/ Han drog til fjerne Lande som munter "let" Matros, besejled varme Vande og afmønstredes med Roes. /: - Han var en Fandens Ka'l, de Skjorten fra ham stjal, men han kom hjem i Rosenlund til lystigt Dansebal. :/ Manddom Melodi: Naar jeg faar sidde i Stadens Raad Daugstrup kom hjem til sit Fødeland, - nu var han Mand Her var just udbrudt den "røde" Brand, trængtes til god Forstand. Daugstrup tog sin Spanderem og drog mod Fjenden frem. Skomagersvende med Larm og Gny samledes i vor By. Daugstrup var helten, som rask gik paa - han var en Mand. Strejkerne kom, de store og smaa, her blev for Alvor Brand. Heegaards Værksted lukket i, hver Svend fik Dagen fri, snart i Kaschotten en Del fik Plads - Peter var vel til Pas. Daugstrup fik Sæde i Stadens Raad - da blev han glad. Myndigt han styrede Byens Baad, hævede Næven flad. Hospitaler bygged han, han var de Syges Mand. - Selv fik han også lidt Podagra, hvor mon han fik den fra? Nu har han naaet de syvti Aar - og dog er det Vaar. Stadig han bærer sit gyldne Haar, Livskunsten han forstaar. Nu som Statens Embedsmand med "Lodderne" han kan leve antag'lig en tred've Aar. - stadig med gyldne Haar. 70 Aar Melodi: Kolombusvisen Se, det var Festens Vise om mangen god Bedrift, vi Daugstrup højt vil prise og vi takker Aarhus Stift. /: Paa hans halvfjerds Aaarsdag skal han et hurra hae, med Tak for al hans Virken og - for propre Næveslag. :/ (skrevet af Thorvald Stauning) I Ungdommens Vaar Mel.: Jeg synger om Kong Krisjan Hil være Rasmus Peter, som nu er fyldt 70, men ung og glad iblandt os gaar, han prises skal paa Vers. Som Skommersvend engang han sang sin Skommersang og fløjted' hele Dagen lang, mens Hammeren han svang! For Skommersygekassen i mange Aar han sled, og Pengekassen som han selv blev trivelig og fed. Tlsidst han gik sin Vej - - det passede ham ej, ved Assistentens Kontrafej han maatte ærgre sig. For Afholdssagen slog han saa mangen Gang et Slag, hver Whisky-Sjus udrydded' han saa tidt ved Nat og dag. Han haded' Vrøvl og Snak; thi Rasmus Peter drak, saa alle andre sammen knak og Bjørne hjemad trak. Ret som i Ungdomsvaaren han er i fuld Vigeur, om han gaar hjem i Maaren, er han ej en smule ør. Saa fuld og fast jeg spaar: det varer mange Aar, før Rasmus Peter Daugstrup staar paa Vestre Kirkegaard. Ham elsked hver en kvinde, hans Mod, hans Kæmpekraft, hos Lykkens smaa Gudinde har han nylig Lykke haft Med "Lodder" nu han gaar, hans Ur ej mere staar, for Værket flinkt han smører, naar han faar en lille Taar. Saa smukt han deklamerer ej om en Pølsepind; jeg husker ham en Nat, han gav én om et Pølseskind. Det var et Drachmansk Digt - hvor herligt lyder sligt. Vi blev hældt ud, før Rasmus Peter havde gjort sin Pligt. Foruden Whisky-Sjusser han "sorte Smaa" nok li'er, og i Vestindien han holdt nok lidt af sorte Pi'er. Saa blev han ked af dem, og vendte atter hjem, de viste alt for meget frem - han fandt, den var for slem. Hil være Rasmus Peter, som under Raadhustaarn forvalter flinkt Moneter, har ej Tid at gaa i Gaar'n. For Rasmus Peter vi nu glade stemmer i, et Hurra, maaske hele 9, for Daugstrup kan vi li'! (Skrevet af Laur. Jensen, kasserer for Dansk Typografforbund) |
|
Til toppen
Fotogalleri 1 Fotogalleri 2 Fotogalleri 4 Tilbage |