Siden opdateret 26. august 2005
Til forsiden
Til aneoversigten
Erindringer fra Brahetrolleborg
Tegning af Brahetrolleborg omkring år 1900
Mellemhaverne i Februar 1955
Mine Erindringer, og hvad der er mig fortalt.
Min Far er født den 7-9-1853, død den 15-3-1946.
Min Mor er født den 2-11-1858, død den 2-11-1930.
Jeg er født den 3-2-1885, min Kone er født den 15-9-1884.
Begge mine Forældre er her fra Kommunen, det er Brahetrolleborg Kommune.
Da min Far blev gift, fik han Arbejde som Skovarbejder paa Brahetrolleborg Gods. Vi blev mange Søskende ialt 12, tre døde som Børn, formentlig af Tuberkulose. Efter det Oplyste kan det forstaas, at det var et meget fattigt Hjem.
Min Fars Dagløn var til at begynde med 1 Kr 16 Øre om Dagen, der tjentes lidt mere ved Akkordarbejde, derfor maatte vi Børn, naar vi blev gamle nok, med ud og tjene et par Øre. Der var kun en af mine Brødre, der kom ud at tjene før han var fyldt 14 Aar. Derimod maatte vi i 10-11-Aars Alderen, arbejde paa Herregaarden, det er Brahetrolleborg.
Arbejdstiden var den gang fra 6 Morgen til 7 Aften. Det første Arbejde om Foraaret var, at jevne Mulvarpeskud paa Græsmarken, og særlig paa den store Eng, der var mange Mulvarpe den gang. Naar saa Løkkerne var tilsaaet fik vi en gammel Hest, spændt for en Mergelkasse, det var en Vogn paa to Hjul, den har i sin Tid været brugt, da Jorden blev merklet, vi fyldte saa Kassen med Sten, kørte hen til den nærmeste Mergelgrav, og smed dem ned i Vandet, det var Sjov.
nden Side en Kakkelovn, og en Slavbænk, ligefor var der en Seng, med Vinduer og Døre for, og saa et lille Spisekammer, det var ikke megen Plads. Om Natten blev Slavbænken trukket ud paa Gulvet, og deri sov saa en 4-5 af Børnene, Forældre sov i den store Seng, men inde i det Rum var der slaaet en Kasse op under Loftet, deri kunde saa ogsaa et Barn sove. Der var Murstensgulv i Stuen. Her boede altsaa i de to Huse 17 Familier tildels med mange Børn, og ved saa en 1. Maj eller No
Tiden gik, og vi kom til Høst, det var store Løkker, men der var ogsaa mange om det. to Drenge bandt saa op efter et Jern, en stor Dreng kunde klare det ene. Der var ogsaa mange Koner til at binde op. Det var et strengt Arbejde, men ingen kom til at lide Tørst, der var hele Dagen to Køretøjer, det var Mergelkassen hvorpaa der var lagt en Tønde Øl, og det var godt gammelt Øl, men der var ogsaa Spande med Mælk i, og Isklumper til dem der ikke vilde have Øl. Der var to Drenge til hver Vogn, og de tappede, saa Øs i store Krus, gik op og neda Rækkerne og spurgte, om der var nogen der var tørstige, de drak alle af samme Krus, ellers blev der drukket af en Lejle. der var ogsaa lidt Roearbejde.
Naar Høsten var forbi og Løkkerne tomme, ja saa blev Svinene lukket ud paa Marken for at æde de Aks der laa paa Jorden, der var vel Hundrede eller flere, de var ikke lette at passe, naar de løb fra mig, ja saa græd jeg.
Arbejdstiden var jo fra 6 Morgen til 7 Aften, en dreng fik 40 Øre om Dagen, en Kone 80 Øre og en Mand 120 Øre, og saa det Øl vi kunde drikke. Vi boede i et Hus med 8 Familier, og der var et ved siden af, hvor der boede 9 Familier. Husene var Godsets.
Naar vi kom ind af Gangdøren, kom vi ind i en Forstue 2 Alen bred, og for enden af denne var en aaben Skorsten, hvori der kunde laves Mad, men de fleste havde dog en Kakkelovn i Stuen, somblev brugt til at koge i. Fra Forstuen var en Dør indtil Stuen, som var 4 Alen bred, henne ved Vinduerne stod et Bord, til den anden Side en Kakkelovn, og en Slavbænk, ligefor var der en Seng, med Vinduer og Døre for, og saa et lille Spisekammer, det var ikke megen Plads. Om Natten blev Slavbænken trukket ud paa Gulvet, og deri sov saa en 4-5 af Børnene, Forældre sov i den store Seng, men inde i det Rum var der slaaet en Kasse op under Loftet, deri kunde saa ogsaa et Barn sove. Der var Murstensgulv i Stuen.
Her boede altsaa i de to Huse 17 Familier tildels med mange Børn, og ved saa en 1. Maj eller November, kom der saa om Eftermiddagen, kørende en 3-4 Bønder som skulde hente sig en lille Dreng eller Pige der skulde ud at tjene.
Naar saa en Mor havde fulgt sit Barn ud til Vognen og de var begyndt at køre hen ad Vejen, ja saa, saa jeg hvorledes en saadan Mor, fik Taarer i Øjnene, og hvorledes hun med den ene Haand, famlede efter et Hjørne, af sit Hvergarnsforklæde, for deri at skjule sit Ansigt, det var jo et af hendes Børn, der nu rejste ud i en ond Verden. Den Gang var det ikke morsomt at være Dreng paa en Gaard, men det var Børn, som havde lært at bestille noget.
Naar vi skulde paa Arbejde fik vi Morgenmad mellem Kl. 5-5½ Frokost Kl. 8½ Middag Kl. 12 til 1½ Mellemmad Kl. 4-4½ og Fyraften Kl. 7. Vi havde tør Mad med til hele Dagen, og det var hjemmebagt Rugbrød, der var nemlig bygget et Hus, et stykke fra hvor vi boede, i Huset var der en stor Bagerovn, to Familier bagte samtidig, de levede saa ligemeget Brænde til, at varme Ovnen op med, der bagtes Brød til en 3-4 Uger hver Gang. Paalæg paa Maden kendte vi ikke saa meget til, det var nærmest Ost, og vi Børn fik Paadesukker eller ingen Ting, der var også nogle der fik Sirup paa Maden, Brødet blev smurgt med noget vi kaldte amerikansk Fedt, det var gult og fyldt med en slags Olie, men som Regel blev det smeltet om, og saa kom der et stykke Oksetalg og Løg i, det hjalp paa det.
Jeg vil dog ikke undlade, at medele, at Mændene drak en masse Brændevin til Maden, det kunne dog næppe ses paa dem. Jeg kan ogsaa oplyse, at Hvedebrød fik vi kun til de tre Højtider, Jul, Paaske og Pinse. Til disse Højtider kørte Mejeriet ikke i 4-6 Dage, saa sendte Gaardmændene bud til Fattigfolk, at de kunde hendte noget sød Mælk hos dem, og somme tider fik vi ogsaa noget Mel med Hjem. Familiefester kendte vi ikke noget til.
Jeg gik i Skole fra jeg var 6 Aar, til jeg var 14. Om Arbejde i disse Aar har jeg skrevet et andet Sted. 3. og 4. Klasse gik i Skole 4 Dage om Vinteren og to om Sommeren. Da jeg blev Konfirmeret fik jeg Tøj, fra et Legat, det var tykt, saa det kunde ikke sømmes, men maatte kantes med Kantebaand, det kunde kuns børstes paa en Maade. Jeg fik hverken lært at tale eller skrive Dansk, mens jeg gik i Skole, det ses jo ogsaa af det jeg her har skrevet.
Soldatertiden. Den 11. april 1904 blev jeg indkaldt til Soldat. Jeg lærte paa Middelgrundsfortet i 14 Maaneder. Jeg blev igen indkaldt i 1906 og 1913. Saa kom første Verdenskrig, da var jeg indkaldt i 1915-1916 og 1917. Jeg har alsaa været indkaldt 6 Gange og under 3 Konger. Da jeg blev indkaldt 1917, da havde jeg Kone og 4 Børn der Hjemme. I Soldaterpenge fik min Kone 12 Kr 50 Øre om Ugen, og ingen anden Hjælp, det var en svær Tid at komme igennem. Krig er noget forbandet noget, enten det er her, eller i andre Lande. Jeg kan tilføje at jeg har 3 Sønner, der alle har været Soldat. Arbejdsaar.
I 1906 blev jeg gift, jeg arbejdede saa i to Aar ved alt forefaldende Arbejde. 1. November 1908 fik jeg fast Arbejde som Skovarbejder paa Brahetrolleborg Skovdistrikt, den Gang var der en 4000 Td Land Skov. Da jeg begyndte i Skoven, fik vi en Timeløn paa 20 Øre, den Timeløn skulde gælde til 1912. I 1912 stiftede Skovarbejderne en Fagforening, og det bevirkede at vi fik Timelønnen sat op med 4 Øre, altsaa 24 Øre i Timen, dette skulde gælde i 4 Aar, til 1918. Saa fik vi 1 Verdenskrig, og dermed Dyrtid. 1916 fik vi et Dyrtidstillæg, som bestod i, at der blev ydet Tillæg af 1 Øre pr Barn pr Dag, det blev senere forhøjet til 5 Øre pr Barn om Dagen. Saa sluttede Krigen og nu vilde vi ved Forhandling have en ny Overenskomst, det fik vi i 1919, 90 Øre i Timen, 1924 var den 85 Øre, i 1928, 66 Øre i Timen. Nu vil jeg ikke skrive mere om dette Emne. Da jeg begyndte i 1908, 20 Øre i Timen, i Dag 1955, 274 Øre i Timen.
Om overtro kun dette. Naar en Kone havde faaet et Barn, ja saa maatte hun ikke gaa over Vejen, føren Barnet havde været i Kirke og faaet Navn, gjorde hun det, saa kunde der ske baade hende og Barnet en ulykke, det blev strengt overholdt i min Barndom. Dette har ikke noget med Overtro at gøre, men naar en Kone første Gang vilde i Kirke, efter at hun har faaet et Barn kunde hun ikke gaa ene i Kirken, en anden Kone skulde følge hende, og saa maatte hun ikke gaa ind i Kirken, men blive ude i Vaabenhuset, til Præsten havde læst hende ind, saa maatte hun gaa med Præsten ind i Kirken. Og saa vil jeg lige fortælle, at her paa denne Egn havde vi noget der hed Onsdagsprædiken, det foregik i Fasten, og hvor alle unge mellem 14 og 17 Aar, skulde møde i Kirken til Overhøring i Religion og Salmebogen. Alt dette er nu faldent bort, ingen Overtro, og det er kun faa der gaar i Kirke om Søndagen.
Rasmus Sølyst yderst til højre fotograferet på Rådhuspladsen i København i 1940erne. Poul Henning Jensen, Padborg, som har sendt dette foto, oplyser, at der er tale om repræsentanter fra Dansk Arbejdsformands Forbunds 18. Agitationskreds. Tusind tak for billede og oplysninger.
Om deltaget i Politik og offentligt Liv. Ja, jeg kan begynde med at fortælle at jeg i 19 Aar var Formand for Arbejdsmændenes Fagforening her paa Egnen. Jeg har været Medlem af Brahetrolle Sogneraad i 25 Aar og 3 Maaneder. Jeg var Medlem af Skolekommissionen i 18 Aar. I 20 Aar har jeg været med i Grupperepræsentantskabet i Dansk Arbejdsmand Forbund og er det endnu, saa jeg har deltaget i mange Forhandlinger, rundt omkring i København, og helt op ved Forligsmanden. Jeg har deltaget i Forbundets Kongresser siden 1920. Af anden Interesse har jeg talt for et bedre Skolevæsen her i Kommunen, saaledes at Børn her paa Landet fik samme Undervisning som i Byerne. Vi har saa her i Kommunen bygget en ny Skole, som i Aar begynder med første mellem, ja der er ogsaa Realklasse. Ja det var en stor Dag for mig, da denne Skoleordning blev vedtaget i Sogneraadet.
Som jeg allerede har skrevet, begyndte jeg som Skovarbejder i 1908, 1. November det bliver 47 Aar til November, jeg arbejder i Skoven endnu, dog kun med mindre Træer. Om sommeren er der ikke saa meget Skovarbejde, og da Kommunen i 1925 købte sig en Tromle fik jeg Pladsen som Tromlekører, den Gang var jeg Medlem af Sogneraadet, jeg kører Tromlen endnu, naar der er noget at køre paa, det er den samme Tromle, som vi fik i 1925. Den 8. August er det saa 30 Aar siden jeg begyndte.
I det foregaaende jeg har skrevet om, er jeg ikke gaaet i Detaljer, saa vilde der have gaaet meget Papir, og meget Tid med at fortælle hvad jeg har oplevet, men jeg haaber i kan faa en Mening ud af det, jeg har skrevet, og saa beder jeg Eder undskylde mig den daarlige Skrift og Stavemaade.
Naar jeg nu skal forsøge at give en Vurdering af et Hjem før 1900, saa falder det mig svært, fordi den Nød og Fattigdom som en Arbejderfamilie den Gang levede under, er jeg helst fri for at tænke paa, jeg undlader derfor, at skrive noget om den Tid, kun dette, at Menneskerne, trods deres Fattigdom, var lykkeligere end mange er i Dag. Skal jeg sammenligne Forholde dengang og nu, saa siger jeg, at vi ikke skal ønske de gode gamle Dage tilbage, for selv om det er en forvirret, og en forjaget Verden vi nu lever i, saa har alle, baade Rige og Fattige, det mange gange bedre nu end førhen, er der noget at klage over, saa er det Menneske der er er noget galt med, Naturen er der ikke noget i Vejen med. Nu skal I jo vide, at naar jeg skriver om Naturen, saa er det vel fordi jeg bor her nede paa Sydfyn, og skønnere Egn har vi ikke i Danmark. Jeg haaber i kan finde en Mening i det usammenhængende jeg har Skrevet.
I Februar 1955. Rasmus Sølyst.
(Kilde: Levnedsskildring, Nationalmuseet, Nyere Tids Samling)
Kort fra omkring år 1900 over Brahetrolleborg.
Til toppen
Til aneoversigten