Siden
oprettet
27. september 2002


Siden
opdateret
24. oktober 2020

Til forsiden

Til aneoversigten

Skriv til mig

Anders Peter Andersen



Søn af Anders Nielsen og
Marie Adamsdatter

Født: 1. november 1852 i Grandløse, Merløse, herred, Holbæk amt (Kilde: Grandløse kirkebog)

Døbt: 16. januar 1853 i Grandløse kirke, Merløse herred, Holbæk amt (Kilde: Grandløse kirkebog)

Grandløse sogns kirkebog
Indsidder Christen Nielsens pige i Alkestrup, bar barnet. Faddere var gårdmand Ole Pedersen, Anders Christensen og Niels Nielsen, alle af Lille Grandløse.



Død: 12. september 1926, Hesselhusene, Tersløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt

Begravet: 20. september 1926 Tersløse kirke, Merløse herred, Holbæk amt

Stilling: Jernbanearbejder, husmand

Gift: Johanne Marie Christine Christiansen 23. februar 1875 i Grandløse kirke, Merløse herred, Holbæk amt

Grandløse sogns kirkebog
Forlovere var indsidder og jernbanearbejder Niels Andersen og gårdejer Niels Sørensen, begge af St. Grandløse


Grandløse kirke hvor Anders Peter Andersen blev døbt og gift. Udateret postkort.

Børn:
Ane Marie Boline Andersen
Født: Omk 1876 i Vejlby, Randers amt

Peter Theodor Andersen
Født: 12. december 1877 i Nimtofte, Djurs Nørre herred, Randers amt

Alma Christine Andersen
Født: 26. januar 1880 i Grandløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt

Amanda Emilie Andersen
Født: 1. januar 1882 i Grandløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt

Niels Christian Andersen
Født: Omk 1885 i Grandløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt

Christine Andrea Andersen
Født: 18. marts 1886 i Grandløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt

Emma Marie Andersen
Født: 1 december 1888 i Grandløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt

Agnes Andersen
Født: (sted og dato endnu ikke fundet)

Frederik Valdemar Andersen
Født: 18. april 1891 i Grandløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt



Anders Peter Andersen vokser op uden at have kendt sin far, idet denne døde, inden han blev født.

Ved brylluppet i 1875 nævnes han som jernbanearbejder. Det er formentlig hans bror Niels, der er forlover. Niels er også jernbanearbejder. Året inden i 1874 var nordvestbanen mellem Roskilde og Holbæk indviet, og brødrene har været beskæftiget ved anlægsarbejderne. De har været jernbanebørster. Det var et slidsomt arbejde, da det mestendels foregik med skovle.

Jernbanebørster
På billedet, der er taget omkring 1880 ved Horsens, ses en gruppe jernbanearbejdere. Anders Peter Andersen er selvklart ikke med på billedet, men det viser fint, hvordan den tids børster så ud.

Anders Peter Andersens arbejde som børste førte ham videre til Djursland i Jylland, hvor hans to første børn er født. Det hænger fint sammen med anlæggelsen af jernbanen mellem Århus og Grenå, som blev indviet i 1877. Herefter vender familien tilbage til Grandløse.

Folketælling 1880
Ved folketællingen i 1880 bor Anders Peter Andersen med sin familie igen i Grandløse, som indsidder hos gårdmand Jens Knudsen. Her er han beskæftiget ved jordbruget, uden at folketællingen nævner arbejdet mere præcist, men det er tænkeligt, at han arbejder på gården.

11. december 1881 optræder Anders Peter Andersen i Grandløse kirke som fadder ved vejmand Jens Christian Laurits Sørensens barnedåb, hvor deres søn døbes Emil Theodor Sørensen. Denne Jens Christian Laurits Sørensen og familie bor også på Grandløse Mark, og er i øvrigt flere gange fadder ved Anders Peter Andersens egne børns dåb.

En af fadderne ved de fleste af familiens egne dåbshandlinger er boelsmand Anders Peter Andersen. Denne gårdmand er formentlig nabo til familien, idet han ved folketællingen i 1890 er opført lige før familien. Naboen ender i øvrigt sit liv ganske tragisk, da han bare 53 år gammel omkommer sammen med en ven i en grusgrav.

I årene 1882-1886 er familiens bopæl opgivet som Store Grandløse Mark, mens den i 1888, 1890 og 1891 er opført som Store Grandløse. For 1882-1886 ligger det fast, at familien bor udenfor den egentlige Grandløse by – nemlig på marken. Hvorvidt de så er flyttet indtil Grandløse by inden 1888, eller der er tale om en ufuldstændig registrering vides ikke. Men det er sandsynligt at de ikke er flyttet, siden de samme faddere fra marken optræder igen og igen.

Ved folketællingen i 1890 nævnes han som husmand i Grandløse.

Familien flytter fra Grandløse omkring århundredeskiftet til Terløse i Merløse herred, Holbæk amt.

Folketælling 1906
Ved folketællingen i 1906 bor familien i Tersløse, og Anders Peter Andersen nævnes som husejer, agerbruger og amtsvejmand.


Ved folketællingen i 1911 bor familien, som nr. 18, stadig i Tersløse med den ekstra oplysning, at de er flyttet til Tersløse fra Ruds Vedby i 1898. Han nævnes som husmand.


Tersløse kirke hvor Anders Peter Andersen er begravet. Udateret foto.



Tak til Claus Christiansen og Henrik Farsø for oplysninger.
Til forsiden

Til aneoversigten

Til toppen

Write me