Siden oprettet 29. oktober 2003 Siden opdateret 10. marts 2021 Til forsiden Til aneoversigten Skriv til mig |
Jens RasmussenSøn af Rasmus Jensen og Karen Rasmusdatter Født: Januar 1794 i Millinge, Svanninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt Døbt: 5. januar 1794 i Svanninge kirke, Sallinge herred, Svendborg amt Konfirmeret: 1808 i Vester Aaby kirke, Sallinge herred, Svendborg amt Død: 7. september 1871 i Millinge, Svanninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt Begravet: 12. september 1871 i Svanninge kirke, Sallinge herred, Svendborg amt Stilling: Husmand og daglejer Stået i forhold til: Anne Jensdatter Børn: Rasmus Jensen Født: 1811 i Vester Aaby, Sallinge herred, Svendborg amt Stået i forhold til: Karen Pedersdatter Børn: Hans Jensen Født: Oktober 1821 i Svanninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt Kirkebogen oplyser, at Jens Rasmussen ved sønnen Hans' dåb opholder sig i Fåborg, at sønnen er uægte født, men at Jens Rasmussen senere har giftet sig med moderen Karen Pedersdatter. Samtidig oplyser præsten, at begge forældre er grebet 2. gang i lejermål, altså at de har haft samleje uden at være gift. Gift 1: Karen Pedersdatter 28. februar 1824 i Svanninge kirke, Sallinge herred, Svendborg amt Børn: Lars Peter jensen Født: Omkring 1826 Karen Jensdatter Født: August 1830 i Svanninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt Stået i forhold til: Karen Hansdatter Børn: Rasmus Hansen Jensen Født: Maj 1832 i Svanninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt Gift 2: Karen Hansdatter (sted og dato ikke fundet) Børn: Mads Jensen Født: Omkring 1835 Karen Anne Kirstine Jensen Født: Omkring 1838 Jørgen Jensen Født: Omkring 1841 Ved folketællingen i 1801 bor Jens Rasmussen hos forældrene i Vester Aaby, hvor han nævnes som 8-årig skoledreng. Ved sønnen Rasmus' fødsel bor han stadig hos forældrene, og meget tyder på, at sønnen er født uden ægteskabet. Jens Rasmussen må have været en driftig ung mand, da han blot er 17 år, da han bliver udlagt til far. Han bliver ikke gift med Anne Jensdatter, mor til Rasmus Jensen. Da han 1813 indkaldes til militæret, opholder han sig i Vester Skerninge. Efter militærtjenesten kommer han tilbage til Svanninge Sogn. Her bliver han udlagt til barnefader den 8. oktober 1821, da han sammen med Karen Pedersdatter får barnet Hans Jensen. Den 15. juli 1821 forlader Rasmus Jensen igen sognet for at flytte til Fåborg, hvor han får job som brændevinskarl. Han forlader Fåborg efter 1828. Han er dog tilbage i Svanninge for at blive gift med Karen Pedersdatter den 28. februar 1824 i Svanninge Kirke. Den 15. august 1830 får de en datter Karen Jensdatter. Karen Pedersdatter dør den 4. marts 1831 i Svanninge. Året efter den 13. maj 1832 bliver han udlagt barnefader til Rasmus Hansen Jensen, som han får sammen med Karen Hansdatter. Han bliver gift med Karen Hansdatter efterfølgende, og ved folketællingen i 1834 i Millinge bor de sammen fire hjemmeboende børn. Ved folketællingen i 1840 er situationen uændret, og han bor stadig med familien i Millinge. Folketællingen i 1845 har ikke de store ændringer bortset fra endnu en søn. Der er kun tre hjemmeboende børn ved folketællingen i 1850. Der er kun en enkelt søn boende hjemme hos familien i Millinge ved folketællingen i 1855. Ved folketællingen i 1860 er datteren Karen flyttet tilbage til forældrene samt plejebarnet Christian Jensen. Hans kone Karen Hansdatter dør året efter i 1861 og bliver begravet 15. april 1861 fra Svanninge kirke. Jens Rasmussen flytter ind som aftægtsmand hos sønnen Rasmus Hansen Jensen til sin død den 7. septemer 1876. Han bliver begravet i Svanninge den 12. september 1876. Svanninge kirke, hvor Jens Rasmussen bliver døbt i 1794 og begravet i 1876. Udateret foto. Tak til Bent Sølyst for hjælp. |
Til forsiden
Til aneoversigten Til toppen Write me |