oprettet
9. oktober 2002
Siden
opdateret
25. oktober 2023
Til forsiden
Til aneoversigten
Skriv til mig
Jacob Adamsen Mertz
Søn af Adam Mertz og
Anne Sophie Jacobsdatter
Født: 1741 i Vejle, Nørvang herred, Vejle amt
Døbt: 3. marts 1741 i Sct. Nicolai, Vejle, Nørvang herred, Vejle amt
Død: 1804 i København
Begravet: 12. april 1804 i Vor Frelser, Christianshavn
Stilling: Møllersvend, vognmand og renovationsbetjent
Gift: Gertrud Marie Johansdatter Rathsach 13. oktober 1769 i Vor Frue kirke, København
Børn:
Johan Jacob Mertz
Født: 1770 i København
Heinrich Albrecht Mertz
Født: 1775 i København
Engel Kirstine Mertz
Født: 1777 i København
Marie Cathrine Mertz
Født: 1782 i København
Ane Cathrine Mertz
Født: 1787 i København
Jacob Adamsen Mertz er født i Vejle, hvor hans mor dør meget kort efter hans fødsel.
Ved brylluppet 1769 mellem Jacob Adamsen Mertz og Gertrud Marie betegnes han som møllersvend. Ved sønnen Johan Jacobs dåb 18.9.1770 var Jacob spækhøker i Lille Brøndstræde. Ved næste barns dåb, Heinrich Albrechts, 4.8.1775 betegnes han som Møller "ved Nørre Broe", ligeledes 1777 ved Engels dåb. I 1782, ved Marie Cathrines dåb 30. okt. bor de på lokaliteten "Sandager" på Østerbro, og det samme gælder 1787 ved Anne Cathrines dåb. Ved de to sidstes dåb er blandt fadderne flere vognmænd, og en bor på Svanemøllen.
Jacob Adamsen Mertz optræder ved folketællingen i 1787, hvor han bor i Udenbys Klædebo Kvarter, hvilket vil sige, at han og familien bor uden for voldenes København. Husstanden består af Jacob Adamsen, 46, vognmand, Gertrud Marie, 41, og børnene Johan Jacobsen, 17, Hening Albret Berg, 11, Engel Kierstine, 8, Marie Catrine, 5, Ane Catrine, 1, samt Ane Marie, 38, ugift tjenestepige. Børnenes efternavn i folketællingen er Berg og ikke Mertz, hvilket må være en skrivefejl.
Huset, familien bor i, tilhører "Baron Isselins Arfvinger". Der er formentlig tale om området ved Rosenvænget på Østerbro, som baron von Iselin (1715-1781) ejede foruden en række godser og fabrikker.
Jacob Adamsen Mertz flytter på et tidspunkt, for ved folketællingen i 1801 bor han "Udenfor Christianhavns Kvarter" i huset på matr 16 på Amagerbro. Han er blevet enkemand i mellemtiden, og hans bestilling kaldes "Renoverings Betjent", hvilket i denne sammenhæng betyder opsynsmand ved byens losseplads. Dette falder godt i tråd med det tidligere erhverv som vognmand. Hos ham bor de ugifte døtre Engel Kirstine, 25, og Anne Cathrine, 13.
På matrikel 16 lå Renovationshuset, hvor Markmandsgade i dag ligger. På ovenstående foto fra 1922 ses forrest Markmandshuset (matr. 15) og bagved Renovationshuset. Det blev opført i 1778. Begge huse blev nedrevet i 1922.
I Renovationshuset boede opsynsmanden med Københavns renovationsanlæg - eller rettere sagt de store åbne kuler, hvor affald og latrin blev samlet.
På dette kort fra 1834 ses Renovationshuset ved indkørslen til den store femkantede renovationsplads markeret med lyserødt.
Renovationspladserne
matr. nr 17 Amagerbro
Sidst i 1770-tallet var de hygiejniske forhold i København meget slette, og forholdene blev ikke meget bedre af, at den plads, hvor byens natrenovation fra byens talrige latringruber førtes hen, lå indenfor voldene, nemlig til en plads tæt syd for Vor Frelsers kirke.
Man begyndte at se sig om efter andre muligheder, og endte efter anbefaling af Ingeniørkorpsets daværende chef, general Wilhelm Heinrich von Huth, med en placering forrest på Amager.
Det havde først været tanken at anlægge renovationspladsen på den vestlige side af landevejen, altså på den militære øvelsesplads på Fælleden, men Huth anbefalede den østlige side, hvorved land- og søetatens artillerister under deres årlige øvelser ville undgå det ubehagelige naboskab, ligesom urenligheden i tilfælde af højvande ikke ville føres i Kallebodstrand og derfra ind i havnen, men derimod ud i den "åbne sø".
Skønt Generaltoldkammeret gjorde indvendinger, fordi Amagerport da måtte stå åben om natten, hvilket meget let kunne give anledning til underslæb og tolddefrautationer, blev Huths plan approberet. Den nye plads' anlæg begyndte i april 1778 og afsluttedes i maj 1779 og bestod da af en rektangulær grube, omgivet af lave volde eller dæmninger, der var anlagt således, at de kunne bestryges med skyts fra Christianshavns vold. Senere - i 1797 - udvidedes pladsen med en triangulær grube mod syd, men ellers af samme konstruktion. Adgangen skete ad Kløvermarksvej (hvis forreste del nu svarer til Markmandsgade). For enden af vejen lå en bro opført af ganske solide materialer: hugne granitsten med plankegulv og et jerngitter, bygget ud over grubens ene side. Her kørte vognene ud og aflæssede deres ubehagelige indhold.
Natrenovationen samledes i gruber under eller ved byens huse og tømtes simpelthen på husejernes begæring, når de var fulde. Transporten til renovationspladsen, såvel som tømningen, skete ved de såkaldte natførere eller det lille vognmandslaug. En plakat af 2. juni 1779 fastsatte nøjere regler angående "priveters og koe-skarns udførsel med videre" til den nye renovationsplads. Der fastsattes heri bl.a. takster for udkørsel og vognenes indretning; de skulle være tætte og kunne indeholde fire tønder og være overdækket med tjærede sejldugsdæksler. Kørslen skulle ske om natten, om sommeren mellem kl. 11 aften og kl. 4 morgen, og om vinteren mellem kl. 10 aften og 5 morgen. Kørekarlene skulle køre i langsom fodgang i højre side af gaden. Spildte de af indholdet på gaden eller aflossede et andet sted end på renovationspladsen, kunne de straffes med den spanske kappe eller gabestokken.
Til at føre kontrol ansattes en opsynsmand ved renovationspladsen, og til bolig for ham opførtes det såkaldte Renovationshus.
Det var hans opgave for hvert fuldt læs som afleveredes på pladsen, at udlevere et tegn til kørekarlen. Tegnet skulle så afleveres af kørekarlen til formanden for det lille vognmandslaug, der havde til opgave at føre en slags overordnet kontrol, idet også rekvisitioner på tømninger af gruber passerede ham.
Lauget bestod oprindelig af 11 medlemmer, men i 1820'erne optoges skarpretterens medhjælper, Oswald, i kredsen, så tallet blev 12, og dette ændredes ikke siden. Medlemmerne nød ingen særlig anseelse, skønt de jo egentlig udførte et påtrængende nødvendigt arbejde.
(Kilde: Fra Limfabrik til Bankhus af Erik Housted, udgivet af Amagerbanken 1978)
Sct. Nicolai kirke i Vejle hvor Jacob Adamsen Mertz blev døbt. Udateret postkort.
Vor Frue kirke i København hvor Jacob Adamsen Mertz blev gift. Ved vielsen havde domkirken stadig sit spir, som blev ødelagt ved Københavns bormbardement i 1807. Udateret tegning.
Vor Frelsers kirke på Christianshavn hvorfra Jacob Adamsen Mertz blev begravet. Udateret postkort.
Tak til Claes Bertram Hansen for oplysninger
Til aneoversigten
Til toppen
Write me