Siden oprettet 10. oktober 2002 Siden opdateret 8. september 2021 Til forsiden Til aneoversigten Skriv til mig |
Christine Marie SchvartzDatter af Jochum Henrik Schvartz og Birthe Nielsdatter Født: 16. februar 1819 i Århus Døbt: 18. juli 1819 i Aarhus Domkirke, Hasle herred, Aarhus amt Død: 29. juni 1894 i Aarhus Begravet: 7. juli 1894 i Aarhus Domkirke, Hasle herred, Aarhus amt Gift: Peter Sørensen 9. maj 1851 i Aarhus Domkirke, Hasle herred, Aarhus amt Kirkebogens vielsesdata: Brudgom: Ungkarl og Vævermester Peter Petersen Sørensen, 31 Aar gl., født og boer her. Brud: Pigen Christine Marie Svartz, 32 Aar gl., Datter af (ikke anført). Forlovere: Lars Mejer, Høker, Simonsen, Skibstømd. Trolovelsesdag: Indskrevet 19. April. Børn: Birgitte Marie Sørensen Født: 4. september 1849 i Århus Ved folketællingen i 1834 bor Christine Marie Schvartz hjemme hos forældrene i Middelgade (nuværende Mejlgade) som 16-årig og ugift. Seks år senere ved folketællingen i 1840 er hun tjenestepige hos tobaksfabrikant Anders Sporup, Middelgade. Hun flytter hjem igen til sin mor, som i mellemtiden er blevet enke, for ved folketællingen i 1845 er hun opført i husstanden i Middelgade hos Birgitte Nielsen, 67-årig enke uden næringsvej. Ved folketællingen i 1850 bor hun som ugift med datteren Birgitte Marie, der er født året før. Ved folketællingen i 1880 bor hun og manden Peter Sørensen i Ågade matr. nr. 789 (nuværende nr. 93) sammen med plejebarnet, dattersønnen Johan Christian Marius. Ved hendes begravelse nævnes det i kirkebogen, at hun er død på fattiggårdens sygestue. Senere foto fra 1928 af fattiggården i Vester Allé. Domkirken i Aarhus hvor Christine Marie Schvartz blev døbt, gift og begravet. Udateret postkort. Dødsannoncen efter Christine Marie Schvartz indrykket i Aarhuus Stifts-Tidende 30. juni 1894 af datteren Birgitte og svigersønnen R.P. Daugstrup. |
Til forsiden
Til aneoversigten Til toppen Write me |