Siden
oprettet
15. oktober 2008


Siden
opdateret
25. september 2013

Til forsiden

Til sporvogne

Tilbage

Københavns Sporveje



Bombeattentat Den 19. april 1944 omkring kl. 22.55 kastede medlemmer af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen" to håndbomber mod sporvogne - en linje 6 og en linje 15 - i krydset Vesterbrogade/Pile Allé. Den ene bombe mod linje 6 ramte ikke rigtigt og sprængtes uden for vognen. Den anden bombe sårede 28 personer på linje 15, men ingen blev dræbt. Ovenstående foto viser skaderne på formentlig linje 6.

Attentatet skete som en hævnaktion. Tidligere på dagen samme sted havde modstandsbevægelsen likvideret den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Bests danske chauffør Tage Lerche.

Tage Lerches bil Tage Lerche kørte i civilt tøj en tysk tjenestebil ned ad Valby Bakke, da en gruppe modstandsfolk åbnede ild mod bilen. Tage Lerche blev dræbt på stedet, mens hans mindreårige søn, som også sad i bilen, blev så hårdt såret, at han nogle dage efter døde.

Modstandsfolkene bag attentatet var Flammen (Bent Faurschou-Hviid), Citronen (Jørgen Haagen-Schmith), Lillebent (Patrick Schultz) og Herman (Gunnar Dyrberg). Sidstnævnte fortæller om aktionen, hvis egentlige formål var at likvidere stikkeren Arne Hammeken:

"Flammen stiller sin kø fra sig - han har trænet lidt på billardet, mens vi venter. Vi sætter os ud i vores Opel Kapitän med Flamme ved rattet og Patrick i bagagerummet, som står på klem. Vi andre to sidder på sæderne til højre. Vi kører ind ad Roskildevej og indhenter den lille Kadett ved foden af Valby Bakke, hvor den standser op for rødt lys. Vi ruller ruderne ned, da vi kører forbi og affyrer vores maskinpistoler. Vi fortsætter ind ad Vesterbrogade og kører ud til Grues bilforretning på Tuborgvej, hvor vi stiller vognen fra os, mens patronhylstrene triller ud på jorden. Naboen har ikke fra sit vindue set, at Hammeken nede på gaden har taget to drenge med i bilen, og får heller ikke øje på dem inde i bilen, da vi affyrer vores maskinpistoler. Det lykkes for den ene dreng at komme ud ad døren og løbe uskadt hjem, mens chaufførens søn kommer på hospitalet med skudsår i det ene ben. Dagen efter hører vi, at det ikke er Hammeken, vi har dræbt, men én af tyskeres danske chauffører, Tage Lerche, som arbejder på Dagmarhus, hvorfra han bringer post rundt. En tysk terrorgruppe kaster dagen efter i samme gadekryds håndgranater ind i to fyldte sporvogne. 28 passagerer får kvæstelser. Drengens sår viser sig at være alvorligere, end vi først troede. Fire dage senere hører vi, at han er død."

Den tyske hævnaktion mod sporvognene kom dog allered samme aften. Den blev udført af Otto Wagner og Walther Gläsner, mens Otto Schwerdt og Ludvig Huf var dækfolk.

Otto Wagner var født 27. oktober i Tyskland. Han var SS Oberscharführer og gjorde tjeneste i Peter-gruppen fra januar 1944 til befrielsen. Han blev anholdt efter befrielsen, og den 27. januar 1949 blev han i Københavns Byret idømt 10 års fængsel. Dommen ændredes af Østre Landsret den 19. januar 1950 til syv års fængsel. Han belv løsladt og udvist af Danmark den 20. oktober 1950.

Walther Gläsner var Oberscharführer i SS Jagdverbände og medlem af Peter-gruppen frem til november 1944, hvor han blev forflyttet til Tyskland. Han faldt under kampene ved floden Oder på Østfronten i 1945.

Otto Alexander Friedrich Schwerdt var født 7. september 1917 i Eisenberg, Pfaltz, Tyskland. Uddannet ekspedient og indkaldt til militærtjeneste i 1936, hvor han kom til artilleriet. Hjemsendt som underofficer i 1938. Han blev genindkaldt i 1939, hvor han meldte sig til Waffen SS og kom i division Leibstandarte Adolf Hitler. Senere Hauptsturmführer i SS Jagdverbände og i praksis leder af Peter-gruppen fra december 1943 til november 1944. Efter befrielsen blev han anholdt i Tyskland og overført til Danmark, hvor han den 27. januar 1949 blev dømt til døden i Københavns Byret. I Østre Landsret ændrede man den 19. janaur 1950 dommen til 24 års fængsel. Denne dom blev stadfæstet af Højesteret. Den 1. december 1953 blev han løsladt og udvist af Danmark.

Ludvig Huf var født 21. december 1912 i Østrig. Han havde været wienerbarn i København og talte dansk. Kriminaloberassistent i Gestapo. Han blev overført til Peter-gruppen i december 1943. Han blev dræbt ved Shellhusets bombardement 21. marts 1945.

Ovenstående korte biografier af gerningsmændene og deres domme handler ikke kun om den øverst omtalte hævnaktion mod to sporvogne, men også om deres øvrige terror-aktiviteter mod den danske befolkning.

(Kilder: "De ensomme ulve", af Gunnar Dyrberg, Gyldendal 2009 og "Peter-gruppen, Tysk terror i Danmark", af Frank Bøgh, Forlaget Documantas 2004.)

Den beskadigede bivogn KS 1441 er trukket til Hovedværkstedet. Foto fra Københavns Sporvejes arkiv

Detalje af skaderne. Foto fra Københavns Sporvejes arkiv.

Rekonstruktion Efterfølgende rekonstruktion af sceneriet for attentatet. Bivognen til højre holder, hvor den ene bombe blev kastet.
Til forsiden

Til toppen

Tilbage