oprettet
18. september 2004
Siden
opdateret
18. september 2004
Til forsiden
Til sporvogne
Tilbage
De kjøbenhavnske Sporveje
Den første Engelhardt motorvogn. Understellet er lysegråt. Det fortælles at han lod opsamle slamprøver fra forskellige bydele, blandede dem i tør tilstand og lod dem være farveprøve. Så kunne gadesnavset ikke ses. Bemærk den ensartede fagdeling, som man desværre senere forlod. Perronerne blev siden forlænget for at give plads til konduktøren, så ingen original KVE-vogntype eksisterer i dag.
Linieskilt, bredde 40 cm.
Tegning i Kunstindustrimuseet.
Tegning i Kunstindustrimuseet.
"Samtidig arbejdede Engelhardt på en ny vogntype til AS De Københavnske Sporveje omfattende karosseridelen med alle detaljer i træ og metal. I samarbejde med selskabets ingeniører udførtes tegninger til motorvognene nr. 604-14 (senere omnummererede), som 1910 byggedes hos Skandia i Randers.
Ikke alene løstes de vanskeligheder som fremstilling af lukkede perroner afstedkommer, men helheden blev formet med stor sans for det hensigtsmæssige og det arkitektonisk rigtige, og springet fra den foregående vogntype var mere end overraskende. Fra et overlæsset detailudstyr ændredes alle profiler til enkle lister med rundede kanter og hjørner. Han iagttog, hvordan sliddet kunne give gamle ting en egen skønhed og gav udtryk for sin opfattelse i det rigtige ræsonnement: Hvorfor sætte noget på tingene, som brugen slider af? Hvorfor ikke straks give tingene den form, som de alligevel får med livets tilslibning? Så må de jo falde lettere i brug, og hvad udseendet angår, må man tage lære af sliddet: det rette slid giver jo skønhed!
Forgængeren. Engang rammende karakteriseret som »kinesisk fuglebur«.
Samtidig kunne al rengøring foregå ikke alene væsentligt hurtigere og lettere (og dermed billigere), men også grundigere, fordi der ikke fandtes støvsamlende listeprofiler og kroge. Og man kom ikke til at støde sig på ubekvemme kanter, som også kan læderes under dagligt slid.
Det var det eneste stykke arbejde KVE udførte for Sporvejene. Men hans løsninger havde overbevist teknikerne så meget, at hans indvirkning på de senere udførte bivogne er umiskendelig.
Laveret blyantstegning af forslag til sporvogn. På taget er den tidligere spidse ornamentering erstattet af bløde tungekanter. Nummereringen blev i sin endelige udgave gjort større.
I en artikel i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, april 1930, skriver Poul Henningsen blandt andet om Engelhardts sporvogn:
Jo større personlighed, der udsletter sig i en opgave, des større kunstnerisk resultat. Han foregreb udviklingen. Han skabte en type på et tidspunkt, hvor man slet ikke inden for kunstindustrien var sig bevidst, at det typiske var det værdifulde. Hans originalitet gjorde ham uafhængig af den herskende mode. I Georg Jensens blomstringstid lagde han sin sjæl i hvert håndtag, så det først og fremmest var håndtag og dernæst støbt ud fra en respekt for støbningens love og egenskaber, men det var aldrig sjælfuldt, smagfuldt. Hvert stykke træ er fornuftigt anbragt, fornuftigt formet og fornuftigt fastholdt af et fornuftigt antal skruer.
Poul Henningsen har netop fundet ind til essensen af KVE's arbejdsmetoder og synspunkter. For ham var hverdagstingen for de mange en opgave, der måtte løses for sagens skyld, og han stræbte ikke efter at formgive tingene, så de bar et Engelhardt-præg. Alligevel er hans formsprog i al dets enkelhed umiskendeligt.
Også skiltning og bemaling er typisk for Engelhardt. Skriften på siden er i en rundet grotesk og gjort så stor som mulig. Skiltene på taget har omtrent samme karakter. Især er nummertavlerne ikke alene karakteristiske, men også med fine bevægelser i tallenes form.
Engelhardt-vognene kørte indtil for nylig på Københavns gader. Nu er de forsvundet. En enkelt vogn er dog bevaret og man må håbe, at Københavns Sporveje engang vil føre den tilbage til sin oprindelige form med de korte perroner og med den skiltning, hvortil Kunstindustrimuseet har tegninger liggende. Man ville på denne måde ikke alene kunne ære Engelhardt, men også påvise, hvor forudseende Sporvejene var i året 1910."
OPTAGET skilt signeret 1909-10. Originalbredde 32 cm.
Skabeloner var Engelhardts tilflugt i en tid, hvor serigrafi ikke fandtes.
 |
 |
| Metalholder til gelænder. Påskriften »altid Ellipser« udtrykker en grundidé. | Detailler der viser listernes profilering. Engelhardts former blev aldrig slappe, selv om de var afrundede. |
 |
 |
 |
| Beslaget herover er, så vidt vides, ikke efter Engelhardts tegninger, men udført efter hans grundprincipper. | Velformede håndgreb, der endnu kan opleves i de gamle bivogne. |
 |
 |
Fra bogen Knud V. Engelhardt, af Erik Ellegaard Frederiksen, Arkitektens Forlag 1965
Til sporvogne
Til toppen
Tilbage